Af Ritzau - 09/03-17 07:13

Line Jørgensen misser resten af sæsonen med ny skadeLine Jørgensen misser resten af sæsonen med ny skade

2016/17-sæsonen er i store træk blevet spoleret af skader for Line Jørgensen. Nu sigter hun mod næste sæson.

storybild

Line Jørgensen gik i december glip af håndbold-EM på grund af en skade. Nu har hun pådraget sig endnu en skade. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Den tidligere landsholdsanfører Line Jørgensen har været i aktion for sidste gang i denne sæson.

Under en træning i sin rumænske klub CSM Bucuresti fik hun revet en sene over i hånden og måtte efterfølgende gennemgå en operation.

Det siger Line Jørgensen til TV2 Sport.

- Det var lidt surt, da det skete, og jeg kunne godt mærke, det ikke var særlig godt.

- Jeg kommer næsten 100 procent sikkert ikke i gang med at spille håndbold i denne sæson, men jeg er klar igen, når vi starter træningen op til den nye sæson, siger hun til mediet.

Det er ikke første gang i sæsonen, at hun er uheldig. I oktober kom hun til skade, da hun var samlet med landsholdet. Den skade kostede hende deltagelsen ved EM i Sverige i december.

Line Jørgensens kontrakt med CSM Bucuresti løber frem til og med næste sæson. Både spiller og klub har dog mulighed for automatisk at forlænge aftalen med yderligere en sæson.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx