Af Ritzau - 03/05-17 15:22

Dansk OL-sølvvinder i curling er dødDansk OL-sølvvinder i curling er død

Margit Pörtner, der i 1998 var med til at sikre Danmark en OL-sølvmedalje i curling, døde onsdag i sidste uge.

storybild

OL-sølvvinderen fra 1998 Margit Pörtner (nederst til højre) er død. (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

Den danske OL-sølvvinder i curling fra 1998 Margit Pörtner er død.

Det meddeler Dansk Curling Forbund på sin hjemmeside.

Dødsfaldet skete onsdag 26. april. Margit Pörtner blev 45 år.

- Det er med stor sorg, at vi må meddele, at Margit Pörtner er afgået ved døden efter tre et halvt års kamp mod cancer.

- Margit var en af de største curlingspillere, dansk curling har fostret.

- Derudover var Margit altid en glad og positiv pige, som var vellidt af alle. Hun har mange store resultater bag sig – ikke mindst OL-sølvmedaljen i Nagano i 1998, lyder det i en meddelelse på forbundets hjemmeside.

Sammen med blandt andre skipper Helena Blach Lavrsen var Margit Pörtner med til at sikre Danmarks første og fortsat eneste medalje nogensinde ved vinter-OL. Det skete i japanske Nagano.

Sølvet var med til at skabe en stigende interesse for curling i Danmark.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx