Af Ritzau - 04/12-16 16:51

Hjemlige omgivelser i Malmø giver ro i dansk EM-lejrHjemlige omgivelser i Malmø giver ro i dansk EM-lejr

Kvindelandstræner Klavs Bruun Jørgensen og spillerne føler sig godt til rette i Sveriges trygge rammer ved EM.

storybild

Klavs Bruun Jørgensen og spillerne er faldet godt til på hotellet og i hallen i Malmø, hvor holdet mandag åbner EM mod Montenegro. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Mandag byder Montenegro op til Danmarks første dans ved EM i kvindehåndbold, og skulle det ende i en skidt rød-hvid slutrunde, er det i hvert fald ikke på grund af rammerne.

Det danske hold har haft nogle gode dage og træninger i Malmø, hvor holdet bor og skal spille sine tre gruppekampe. Og det at være i et land, som minder meget om Danmark, giver ro i truppen.

- Jeg vil ikke underkende, at det betyder noget. Det er ikke sådan, at jeg tænker, det betyder sindssygt meget, men jeg synes, at forholdene her i Malmø er gode, og vi er blevet taget godt imod, siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

- Vi har fået fin mad, og alle de der ting betyder en lille smule for roen – især for spillere, der ikke har prøvet det så meget før. Det er helt klart positivt, også at vi ikke skulle ud på en længere rejse.

En af flere slutrundedebutanter i den danske EM-trup er den 20-årige højreback Mette Tranborg.

Som enhver anden debutant ved et stort mesterskab har hun premierespænding i kroppen, og derfor er hun også glad for at være i gode og delvist velkendte rammer.

- Det betyder meget med maden og alle de der praktiske ting, siger hun.

Men også under selve kampene håber hun at kunne mærke, at hallen i Malmø ikke ligger langt fra den bro, som forbinder Danmark og Sverige.

- Jeg håber da på, at der kommer helt vildt mange danskere i hallen for at bakke os op. På den måde håber jeg også, det bliver en fordel for os, at det er så tæt på, lyder det fra EM-debutanten.

Danmark starter mod Montenegro mandag. Herefter venter Ungarn onsdag og Tjekkiet fredag i gruppespillet.

Alle tre kampe spilles klokken 20.45.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx