09/07-17 16:50; Opdateret: 09/07-17 19:59

Richie Porte udgår af Touren efter styrt på nedkørselRichie Porte udgår af Touren efter styrt på nedkørsel

Chambéry. Cykelrytteren Richie Porte (BMC) er udgået af Tour de France, efter han søndag styrtede på en nedkørsel. Han er på vej på hospitalet, skriver BMC på Twitter.

storybild

Chambéry. Cykelrytteren Richie Porte (BMC) er udgået af Tour de France, efter han søndag styrtede på en nedkørsel. Han er på vej på hospitalet, skriver BMC på Twitter.

Australieren sad på 9. etape i en mindre gruppe sammen med blandt andre Chris Froome (Sky) foran feltet, da han styrtede. Han fejlvurderede et sving på den smalle vej, og han fik skåret det forkert.

Han fløj over styret, ramte Daniel Martin (Quick-Step) og tog ireren med i faldet, inden han ramte en klippemur.

Det så alvorligt ud for Richie Porte, der straks fik behandling af Tour de France-læger og umiddelbart bagefter kørt på hospitalet.

- Han var mere bange, end han havde smerter. Lige nu er vi fortrøstningsfulde, for han er ved bevidsthed, og det er det vigtigste, siger Florence Pommerie, der er en af Tour-lægerne, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Det er nogle hårde gutter, men vi bliver nødt til at vente lidt længere for at få lægernes undersøgelser, lyder det fra lægen.

BMC-holdet havde ellers forberedt sig på den hidsige nedkørsel.

- Han (Richie Porte, red.) kørte nedkørslen fire gange inden etapen. Han kørte den til træning og i Criterium du Dauphiné.

- Vi vidste, den var farlig, og mere kan vi ikke sige, siger BMC-sportsdirektør Fabio Baldato ifølge AFP.

Den frygtede 9. etape kostede flere rytteres deltagelse i Tour de France.

Geraint Thomas (Sky) styrtede på en nedkørsel, og han blev efterfølgende fragtet til hospitalet.

Med Thomas ude kommer favoritten og indehaveren af den gule trøje, Chris Froome (Sky), til at mangle en vigtig mand på sit Sky-hold.

Også italieneren Manuele Mori (UAE Emirates) og hollandske Robert Gesink (LottoNL-Jumbo), der lørdag blev nummer to på 8. etape, har valgt at forlade løbet efter uheld på etapen.

Richie Porte var blandt favoritterne til at vinde dette års Tour de France.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx