23/11-17 10:08

Piotr Wozniacki forklarer brud med succesrig slagmakkerPiotr Wozniacki forklarer brud med succesrig slagmakker

Sascha Bajin blev droppet, fordi han ønskede kontrakt for hele 2018. Det ville Piotr Wozniacki ikke give ham.

storybild

Caroline Wozniacki skal have en række nye hitting-partnere i 2018, fortæller far og træner Piotr Wozniacki. Reuters/Edgar Su

København. Caroline Wozniacki havde en flot 2017-sæson, som blev rundet af med triumfen i sæsonfinalen i Singapore.

En del af æren for Wozniackis stabile spil fik hitting-partner Sascha Bajin, som var med det meste af vejen, men nu har stoppet samarbejdet med den danske tennisstjerne.

Far og træner Piotr Wozniacki forklarer bruddet med Sascha Bajin med uenighed i de kontraktlige forhandlinger for næste år.

- Sascha ville gerne arbejde videre med Caroline, men han ville have en aftale for hele 2018-sæsonen, og det kunne jeg ikke love ham, siger Piotr Wozniacki til Ekstra Bladet.

Caroline Wozniacki erklærede sig indforstået med, at hendes far tog den beslutning, som ikke bunder i tennisfaglig utilfredshed.

- Han har været en god kammerat i vores team og gjort sit til, at der har været en rigtig god atmosfære hele sæsonen, som gav en masse succes, siger Piotr Wozniacki og tilføjer:

- Årets succes vil jeg for 99 procents vedkommende tilskrive Caroline, mens han må nøjes med den ene.

Når Caroline Wozniacki i december indleder forberedelserne til den nye sæson i Miami, bliver det med den 28-årige franskmand Thibault Venturino, der har fået en månedlang kontrakt.

Caroline Wozniackis manager, Julien Cassaigne, har derefter arrangeret flere andre hjælpere på træningsbanen.

- Efter nytår træder en australier til som hitting-partner, ligesom vi nok vil benytte en lokal i Qatar og Dubai senere på året, siger Piotr Wozniacki til avisen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx