29/08-17 16:41

Omflakkende angriber forlader Inter for MonacoOmflakkende angriber forlader Inter for Monaco

Stevan Jovetic har underskrevet en fireårig kontrakt med de franske mestre, der henter ham i Inter.

storybild

Stevan Jovetic (i midten) skifter fra Inter til Monaco. Reuters/Edgar Su

Monaco. Stevan Jovetic har endnu en gang skiftet klub i en efterhånden ret omflakkende karriere.

Fodboldspilleren fra Montenegro forlader italienske Inter og skifter til Monaco.

De franske mestre oplyser på Twitter, at de har hentet Stevan Jovetic på en kontrakt frem til sommeren 2021.

Den 27-årige angriber var i foråret udlejet til spanske Sevilla.

Stevan Jovetic slog i sin tid igennem hos italienske Fiorentina, som for fire år siden solgte ham til Manchester City.

Opholdet i England blev dog ingen succes, og efter to år i Manchester City blev han først lejet ud til Inter, der senere købte ham.

Foråret blev altså tilbragt i Sevilla, og nu er Stevan Jovetic igen taget på et nyt eventyr.

Monaco ligger nummer to i den franske liga med fire sejre i lige så mange kampe.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx