Af Ritzau - 18/05-17 19:15

Maria Sharapova får wildcard i BirminghamMaria Sharapova får wildcard i Birmingham

French Open sagde nej, men WTA-turneringen i Birmingham vil gerne lægge græs til den dopingdømte russer.

storybild

Maria Sharapova er tilbage på tennisbanerne efter overstået dopingkarantæne, og hun har fået et wildcard til græsturneringen i Birmingham. (Billede: Scanpix/Andreas Solaro)

Maria Sharapova er ikke velkommen i French Open i denne sæson, men i Birmingham tager de hellere end gerne imod den russiske tennisspiller.

Torsdag fik den 30-årige russer et wildcard til WTA-græsturneringen i Birmingham, skriver AFP.

Turneringen spilles fra 19. juni til 25. juni, og den fungerer som opvarmningsturnering til Wimbledon.

Beslutningen om at tildele Maria Sharapova et wildcard kommer, efter at Det Franske Tennisforbund har afvist at gøre det samme i forbindelse med French Open, der begynder i slutningen af maj.

Forbundet i Frankrig vil ikke give wildcard til en tidligere dopingdømt spiller, og Maria Sharapova har været i karantæne i 15 måneder, efter at hun i fjor blev dømt for at benytte det forbudte stof meldonium.

Maria Sharapova er som følge af karantæne raslet ned som nummer 211 på verdensranglisten.

WTA-turneringer bestemmer selv, hvem de tilbyder et wildcard, og argumentet fra Det Franske Tennisforbund har været, at man ønsker at bevare den høje standard i French Open.

Maria Sharapova har tidligere i karrieren vundet French Open to gange. Hun har også vundet både Australian Open, Wimbledon og US Open en gang hver.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx