04/08-17 20:02

Brøndby-anfører før derby: Fans har fortjent tre pointBrøndby-anfører før derby: Fans har fortjent tre point

Johan Larsson ærgrer sig over Europa-exit, men ser frem til søndagens derby mod FC København.

storybild

København. Torsdag glippede Brøndbys mulighed for at spille europæiske kampe i denne sæson, da holdet tabte 0-2 til kroatiske Hajduk Split og røg ud af Europa League-kvalifikationen.

Resultat ærgrer Brøndby-anfører Johan Larsson, der dog ser frem til at møde ærkerivalerne fra FC København i søndagens derby.

- Derbyet betyder alt nu. Vi kan ikke ændre på det, der er sket.

- Nu er vores fokus på søndag og på FC København, og vi skal gøre alt for at tage tre point i derbyet, hvilket vores fans har fortjent, siger han til klubbens hjemmeside.

FC Københavns europæiske skæbne er endnu ikke afgjort.

Det ligger dog fast, at FCK enten kommer til at få en plads i Europa League- eller Champions League-gruppespillet, efter holdet onsdag vandt over makedonske Vardar.

Onsdagens kamp var første gang, at FCK-spilleren Nicolaj Thomsen fik chancen fra start, siden han kom til holdet i starten af året.

På søndag venter en anden potentiel førstegangsoplevelse for den 24-årige spiller, når han for første gang kan komme til at spille i et derby.

- Jeg har spillet der mange gange med AaB, men jeg er sikker på, at det aldrig har været med den samme stemning, som der er i et derby.

- Det er altid noget helt specielt, og det er selvfølgelig også derfor, jeg kom til FCK, siger han til klubbens hjemmeside.

Ifølge FCK-angriber Andrija Pavlovic tager holdet til Brøndby på søndag med en god følelse efter sejren over Vardar.

- Det er altid svært derude (i Brøndby, red.), men jeg synes, vi har meget godt, vi kan tage med fra Vardar-kampen.

- Vi skal også stadig forbedre vores spil, men det er kampe som disse, vi har brug for med meget power og løb, siger han til FCK's hjemmeside.

Kampen mellem Brøndby og FC København fløjtes i gang på Brøndby Stadion søndag klokken 18.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx