13/12-17 19:09; Opdateret: 13/12-17 21:57

Helle Thomsen og Holland brager ind i skræmmende NorgeHelle Thomsen og Holland brager ind i skræmmende Norge

Holland besejrede Tjekkiet, men kommer på hårdt arbejde mod Norge i semifinalen. Nordmændene bankede Rusland.

storybild

Helle Thomsen bliver eneste dansker i VM-semifinalerne. Scanpix/Hendrik Schmidt

Magdeburg. Det danske landshold er ude af VM i kvindehåndbold, men dansk håndbold får alligevel en repræsentant med i semifinalen.

Med Helle Thomsen på trænerbænken vandt Holland som ventet kvartfinalen over VM-overraskelsen Tjekkiet med 30-26 efter 17-16 ved pausen.

Nu venter en uhyre vanskelig opgave mod Norge, der senere onsdag gennembankede Rusland med 34-17.

Holland og Norge har været hyppige modstandere i store kampe i de senere år. De to lande mødtes i både VM-finalen i Herning i 2015 og i slutkampen ved EM sidste år.

Hollænderne kom dog til at slide hårdt for billetten til semifinalen mod et tjekkisk hold, der kom flot tilbage efter en elendig start.

Selv om Helle Thomsen valgte at indlede kampen med noget, der kunne ligne en B-kæde, var hollænderne flyvende i kampens indledning.

Det stod 7-1 på måltavlen, inden de nervøse tjekker begyndte at få styr på tingene.

Men derefter blev den hollandske føring spist på ingen tid, og midtvejs i første halvleg var der kontakt ved hollandsk 10-9-føring.

Thomsen sendte sine topspillere på banen, men Tjekkiet formåede alligevel at hænge på til pausen, hvor hollænderne førte 17-16.

Dybt inde i anden halvleg var stillingen 24-24, men da det gjaldt, skruede Holland tempoet i vejret.

Bagspilleren Lois Abbingh skød sig varm, og med hele 14 scoringer havde hun en væsentlig andel i, at hollænderne levede op til favoritværdigheden.

Senere onsdag var Norge helt suveræn i storkampen mod Rusland i det, der på forhånd lignede en tæt kamp mellem to af turneringens bedst spillende hold.

Sådan så det bare slet ikke ud, da spillerne var kommet på banen.

Norge buldrede afsted og bragte sig foran 8-2, og selv om russerne havde en god periode i midten af første halvleg, var nordmændene i fuld kontrol.

Det stod 15-8 ved pausen, og i anden omgang fortsatte Nora Mørk og holdkammeraterne med at trække russerne rundt i manegen.

Dermed er alle fire semifinalister fundet. Frankrig møder Sverige, mens Norge altså står over for Holland på fredag i Hamburg.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Disse tre huse koster under 100.000...
bt.dk
Ny bog: Peter Madsen fantaserede om...
bt.dk
Sover du dårligt? Så skal du øve dig...
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx