Af Ritzau - 30/04-17 16:04

Boe efter sejr: Det er svært at møde kammeraterBoe efter sejr: Det er svært at møde kammerater

Vi kender hinanden så uendeligt godt, fortæller badmintonstjernen Mathias Boe efter sejr i danskerdrama.

storybild

Mathias Boe og Carsten Mogensen hiver EM-guldet hjem til finalen mod landsmændene Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Selv om de danske badmintonstjerner er vant til at stå over for hinanden til træning i Brøndby, er der altid svært at mødes i en vigtig kamp.

Sådan lyder det fra Mathias Boe, der sammen med makkeren Carsten Mogensen løb med sejren i et rent dansk EM-finaleopgør.

EM-finalen mod landsmændene Mads Pieler Kolding og Mads Conrad Petersen endte 21-16, 22-20 efter en tæt kamp i andet sæt.

- Vi kender hinanden så uendelig godt. Hvis man får en lille smule selvtillid hurtigt på banen, så smitter det af.

- Jeg håber, at tilskuerne syntes, at det var en fed kamp, selv om det var landsmænd, og de ikke rigtig vidste, hvem de skulle holde med.

- Man kan se, at vi begge hører til i den absolutte verdenstop. Det var en underholdene kamp, og der var også rigtig mange gode dueller, siger Mathias Boe.

Danmark bidrager med et højt niveau i herredouble til de europæiske mesterskaber. De to doubler endte i finalen efter to rene danske semifinaler.

Ifølge Boe er de mange dygtige danskere med til at holde det høje niveau intakt.

- Vi vil ikke tabe til hinanden til træning, vi udfordrer og giver hinanden en stråle engang imellem. Det er noget, der giver hår på brystet.

- Den indbyrdes konkurrence er der selvfølgelig. Den er der til træning hver dag. Det er derfor, at vi fire står inde på podiet.

- Vi har en meget homogen trup, der gør, at vi kan give den fuld smadder til træning hver eneste dag næsten uanset hvem, der er hjemme, siger han.

Det er fire danske konstellationer, der løber med medaljerne. Doublen med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen samt makkerparret Mathias Christiansen og David Daugaard får bronze.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx