Af Ritzau - 27/04-17 22:29

Vittinghus vinder danskerdrama ved EM i KoldingVittinghus vinder danskerdrama ved EM i Kolding

Det tog cirka 70 minutter for Hans-Kristian Vittinghus at besejre Emil Holst i EM-ottendedelsfinalen.

storybild

Hans-Kristian Vittinghus slog torsdag Emil Holst ved EM i Kolding. Billedet her er fra onsdagens sejr over en finne. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

De fremmødte tilskuere til EM i badminton i Kolding fik et ordentligt danskerbrag at gå hjem på torsdag aften.

Her gav undertippede Emil Holst fjerdeseedede Hans-Kristian Vittinghus kamp til stregen, og først efter tre jævnbyrdige sæt vandt Vittinghus dysten.

Sejrscifrene lød på 20-22, 21-13, 21-17.

Det afgørende tredje sæt knækkede ved 10-10. Vittinghus vandt fire dueller i træk, og det kunne den fem år yngre Emil Holst ikke svare tilbage på, selv om han nåede op på kun at være et enkelt point fra landsmanden ved 17-18.

Med sejren er Vittinghus klar til EM-kvartfinalen, hvor syvendeseedede Brice Leverdez fra Frankrig venter.

Yderligere to danske herresingler er kvartfinaleklar.

Viktor Axelsen slap nemmest forbi ottendedelsfinalen. Hurtigt og overbevisende vandt han 21-9, 21-9 over russeren Vladimir Malkov.

Danmarksmesteren Anders Antonsen var i noget større problemer mod finnen Eetu Heino.

Antonsen tabte første sæt 19-21, men han kæmpede sig tilbage og vandt de følgende to sæt med 21-14, 21-17. Danskeren er seedet som nummer fem.

På damesiden vandt ottendeseedede Natalia Koch Rohde i to sæt over en englænder, og Rohde skal nu møde storfavoritten Carolina Marín fra Spanien. Fjerdeseedede Line Kjærsfeldt slog en franskmand i tre sæt.

Den topseedede mixeddouble med Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen er ligeledes klar til turneringens kvartfinaler.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx