11/07-17 14:05

Bayern München laver aftale med Real Madrid om RodríguezBayern München laver aftale med Real Madrid om Rodríguez

Munchen. Bayern München har lavet en aftale med Real Madrid om at leje den colombianske stjernespiller James Rodríguez i to år.

storybild

Colombianske James Rodríguez skifter fra Real Madrid til Bayern München på en lejeaftale. Scanpix/Javier Soriano/arkiv

Det skriver Bayern München på sin hjemmeside.

Bayern har fået en klausul i kontrakten, der giver klubben mulighed for at købe Rodríguez, der har spillet i Real Madrid siden 2014.

- Vi er meget glade for, at det er lykkedes at lave denne aftale.

- At få Rodríguez til klubben er vores træner, Carlo Ancelottis, største ønske, efter de to har arbejdet sammen i Real Madrid, lyder det fra bestyrelsesformanden i Bayern München, Karl-Heinz Rummenigge.

Colombianeren underskriver kontrakten, når han har gennemgået lægeundersøgelse i den tyske storklub.

Den 25-årige midtbanespiller fik for alvor fodboldverdenen til at spærre øjnene op, da han med seks mål blev topscorer ved VM i 2014 i Brasilien.

Umiddelbart efter skiftede han fra Monaco til Real Madrid, hvor det gennem tre sæsoner ikke helt er blevet til den ønskede succes.

- James er en meget alsidig spiller. Han er en målscorer, han kan lægge op til mål, og derudover er han god på dødbolde, siger Karl-Heinz Rummenigge.

James Rodríguez er en del af det Bayern-mandskab, der søndag drager til en 12 dage lang tur til Kina og Singapore.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Ost trækkes tilbage flere steder i...
bt.dk
Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Voldsom brand hærger strandkro: 'Der...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx