14/02-14 13:28

Formel 1-team vil have kvindelig kører i 2015Formel 1-team vil have kvindelig kører i 2015

Formel 1-teamet Sauber har tilknyttet den 25-årige kvindelige racerkører Simona de Silvestro.

storybild

Formel 1-teamet Sauber har tilknyttet den 25-årige kvindelige racerkører Simona de Silvestro. Kommer hun til at køre, bliver hun mulig konkurrent til Kevin Magnussen hér. (Billede: Polfoto)

Formel 1-teamet Sauber skal måske have en kvindelig kører i 2015.

Sauber meddeler på sin hjemmeside fredag, at teamet har tilknyttet den schweiziske Simona de Silvestro til sin stald af talentfulde racerkørere.

Far om Kevins fantomtid: Betyder ikke rigtigt noget at være hurtigst
Far om Kevins fantomtid: Betyder ikke rigtigt noget at være hurtigst

Hvis alt går vel, kører den 25-årige schweizer i Formel 1 i 2015.

- Efter fire år i Indycar, er det Simonas ambition at komme ind i Formel 1 i 2015, siger Saubers øverste chef Monisha Kaltenborn i pressemeddelelsen.

- Vi anser hende for at være en meget talentfuld kører. Derfor tager vi hende om bord som "tilknyttet kører" og støtter hende på vejen mod motorsportens top, fortsætter Monisha Kaltenborn.

Kevin Magnussen tester Formel-1 racer
Kevin Magnussen tester Formel-1 racer

Her er Kevin Magnussens nye Formel 1-racer
Her er Kevin Magnussens nye Formel 1-racer

Simona de Silvestro flyttede til USA som 18-årig for at køre i forskellige løbsserier, og hun fik blandt andet prisen som årets nye unge kører i Indycar i 2010.

- For mig er det her et stort skridt på vejen mod at opnå en livslang drøm, og jeg er så glad for den her mulighed for at tage skridtet, siger hun i pressemeddelelsen.

Saxo Bank går ind i Formel 1
Saxo Bank går ind i Formel 1

Hvis Simona de Silvestro lykkes med at få plads i Formel 1, vil hun være den første kvinde siden 1992, hvor Giovanna Amati fik muligheden i tre grand prix'er for Brabham-holdet. Hun kvalificerede sig dog ikke til nogen af de tre grand prix'er, hun forsøgte sig i.

Den mest succesfulde kvinde i Formel 1 har indtil videre været italieneren Lella Lombardi, som kvalificerede sig til 12 grand prix'er og blev nummer seks i det spanske grand prix i 1976.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx