Af Ritzau - 29/04-17 13:45

Undertippet dansker får forventede klø i EM-semifinaleUndertippet dansker får forventede klø i EM-semifinale

Mette Poulsen rystede Carolina Marín i første sæt, men kunne ikke true spanieren over en hel kamp.

storybild

Mette Poulsen fightede forgæves mod Carolina Marin. (arkiv) (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Badmintonspilleren Mette Poulsen må udsætte drømmen om at nå i EM-finalen i damesingle.

Danskeren tabte ganske som ventet semifinalen med 17-21, 12-21 til den spanske OL-guldvinder Carolina Marín, der nu er klar til finalen og favorit til at vinde EM for tredje gang i træk.

Efter en lidt tøvende start i første sæt kom Mette Poulsen ellers ind i en imponerende stime, hvor hun ændrede 2-6 til en 9-6-føring. Det medvirkede til, at hun kunne gå til sætpausen foran 11-10.

Poulsen fortsatte det solide spil og førte 17-16, men her sluttede festen også for den undertippede dansker.

Et par skæve slag gav spanieren overtaget, og Marin kunne tage første sæt med 21-17.

Mens første sæt var opløftende for Mette Poulsen, var der klasseforskel i andet, hvor Marín demonstrerede gabet mellem verdensranglistens nummer 2 og nummer 36.

Dermed er EM slut for Mette Poulsen, der blev bedste danske damesingle og med semifinalepladsen får en bronzemedalje som belønning for sine anstrengelser i Kolding.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx