Af Ritzau - 20/01-14 11:30; Opdateret: 20/01-14 11:58

Saxo Bank går ind i Formel 1Saxo Bank går ind i Formel 1

Lotus F1 Team får Saxo Bank som sponsor fra den kommende sæson.

storybild

(Billede: MARK BAKER / AP)

Saxo Bank skal sponsorere Formel 1-hold Lotus F1 Team får Saxo Bank som sponsor fra den kommende sæson.

Saxo Bank, der i forvejen er kendt for sit engagement i cykelholdet Tinkoff-Saxo med Bjarne Riis som frontfigur, går nu ind i en endnu hurtigere sportsgren.

Mandag annoncerede banken, at den fra i år skal være sponsor for Formel 1-holdet Lotus F1 Team.

- Saxo Bank er begejstrede for muligheden for at skabe tætte bånd mellem cykling og motorsport, som er to af verdens mest populære sportsgrene.

- Filosofien og ambitionerne i Saxo Bank giver genlyd i Lotus-holdet, som har vist sig som en reel konkurrent i en sport, der er domineret af større og mere etablerede hold.

- Vi ser frem til at blive en nøglepartner for Lotus-holdet, når de starter den nye sæson og vil støtte dem fra sidelinjen over de kommende år, lyder det i en fælles udtalelse fra Kim Fournais og Lars Seier Christensen, administrerende direktører i Saxo Bank.

Lotus mistede efter sidste sæson sin bedste kører, finnen Kimi Räikkönen, der skiftede til Ferrari efter at være sluttet som nummer fem i den samlede VM-stilling.

Franske Romain Grosjean, der blev nummer syv i sidste års VM-serie, er Lotus F1 Teams på papiret bedste kører før årets sæson.

Teamet har desuden hentet venezuelaneren Pastor Maldonaldo hos Williams til at supplere Grosjean.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx