Af Michael Bo Mortensen - 18/01-14 23:12

Jon Dahl får point i sin trænerdebutJon Dahl får point i sin trænerdebut

Jon Dahl Tomasson debuterede som Roda-træner og fik 2-2 på udebane mod topholdet Heerenveen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den tidligere landsholdsanfører Jon Dahl Tomasson er kommet udmærket fra start i sit nye job som cheftræner for Roda i den hollandske Æresdivision.

Med danskeren på sidelinjen for første gang klarede Roda lørdag aften 2-2 på udebane mod rækkens nummer fem, Heerenveen, der har en anden fodboldlegende, Marco van Basten i trænersædet.

Tomassons tropper var ellers bagud to gange, men viste fin moral mod topholdet.

Jon Dahl bliver cheftræner i Roda
Jon Dahl bliver cheftræner i Roda

Først udlignede det tidligere Liverpool-talent Krisztian Nemeth, og senere sørgede Guus Hupperts for Rodas andet mål, efter at ligatopscorer Alfred Finnbogason havde bragt Heerenveen foran på et straffespark.

Jon Dahl Tomasson blev ansat i Roda lige efter jul. Klubben havde en skuffende efterårssæson med 18 point i de første 18 kampe, hvilket kun rakte til en placering lige over nedrykningsstregen.

Hollandsk Esbjerg-topscorer: Jon Dahl lærte mig meget
Hollandsk Esbjerg-topscorer: Jon Dahl lærte mig meget

Næste lørdag får danskeren sin første kamp foran sit nye hjemmepublikum på Parkstad Limburg Stadion i Kerkrade. Her bliver modstanderen Utrecht.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx