Af Pelle Dam - 30/03-14 08:06; Opdateret: 30/03-14 09:33

Flytragedie kaster skygge over søndagens Formel 1-løbFlytragedie kaster skygge over søndagens Formel 1-løb

Lewis Hamilton starter for anden gang i træk forrest, men uforudsigeligt vejr er jokeren i Malaysias grandprix

storybild

Kevin Magnussen skubbes tilbage i pit efter han gik i stå ved fredagens træning. I dag går det løs i det malaysiske grand prix. (Billede: Polfoto/Jan Sommer)

Passagerflyet MH370's mystiske forsvinden og uvisheden om de 239 mennesker, som var om bord, bliver markeret med et minuts stilhed før søndagens Formel 1-løb i Malaysia.

Og tv-seere verden over vil blive mindet om tragedien i hvert eneste nærbillede af kørerne, som alle har et klistermærke på deres hjelm med ordene "Bed for MH370".

Magnussen værner om sit privatliv
Magnussen værner om sit privatliv

- Det er forfærdeligt, siger McLaren-køreren Jenson Button om Malaysian Airlines-flyet, der menes at været styrtet ned i Det Indiske Ocean.

Formel 1-banen i Sepang ligger få kilometer fra Kuala Lumpurs internationale lufthavn, og fra hovedtribunen kan man faktisk se den bane, hvorfra flyet lettede for lidt over tre uger siden med Kinas hovedstad Beijing som destination.

Magnussen om uheld: Jeg lavede en kørefejl
Magnussen om uheld: Jeg lavede en kørefejl

- Denne weekend bliver svær for alle i Malaysia, men jeg håber, at vi kan bringe dem en smule glæde, siger Button.

Bedømt ud fra træning og kvalifikation er der gode chancer for, at tilskuerne får masser af underholdning.

Sepang-banen er skabt til overhalinger med sine 15 sving og lynhurtige strækninger.

Kevin efter dæk-problemer: Ingen grund til jubel
Kevin efter dæk-problemer: Ingen grund til jubel

Og tilsætter man regn, er der næsten garanti for spænding og dramatik. Banen var drivende våd under lørdagens kvalifikation, og flere kørere havde svært ved at holde bilerne på asfalten.

- Det var meget, meget vanskeligt, og alt kan ske, hvis det også regner under løbet, siger Mercedes-køreren Lewis Hamilton, der starter i pole position.

I årets første løb i Melbourne, Australien, startede briten også forrest, men udgik efter få omgange.

Sådan gik det Magnussen i kvalifikationen
Sådan gik det Magnussen i kvalifikationen

- Vi har en fantastisk bil og hele holdet fungerer bare perfekt. Vi må bare krydse fingre for, at vi kommer over målstregen, siger han.

I denne sæson er der indført nye regler og tekniske specifikationer for Formel 1-bilerne for blandt andet at øge spændingen i løbene. Men reglerne volder også mekanikere og teknikere problemer.

Kevin Magnussens McLaren-bil gik pludselig i stå under lørdagens træning, og danskeren brugte det meste tid i garagen, mens mekanikerne baksede med at få løst problemet.

Magnusen igen videre efter vildt drama
Magnusen igen videre efter vildt drama

Verdensmester Sebastian Vettel kom ikke i mål med sin Red Bull-racer i Melbourne, men nu har hans hold åbenbart fået tempoet tilbage i bilen. Vettel starter som to'er.

Men også i går var teknikken ved at drille den unge tysker.

- Ja, i begyndelsen af kvalifikationen røg hjertet op i halsen, da det gik op for os, at der var et problem. Men vi fik startet bilen igen, fortæller Vettel.

Nico Rosberg (Mercedes) mener, at de nye regler gør det langt vanskeligere at få bilerne til at yde det maksimale.

- Reglerne har ændret feltets hakkeordning, og det er helt sikkert godt for alle, siger Rosberg, der fører kørernes mesterskab efter sin sejr i Australien og starter i tredje position i dag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx