Af Ritzau - 28/06-17 08:13; Opdateret: 28/06-17 18:50

Christian Gytkjær får to år i polsk danskerklubChristian Gytkjær får to år i polsk danskerklub

Efter et problemfyldt halvt år hos tyske 1860 München skifter den danske angriber til polske Lech Poznan.

storybild

Christian Gytkjær, der her ses i aktion for Danmark, spiller fremover for polske Lech Poznan. (Billede: Scanpix/Henning Bagger/arkiv)

Den tidligere FC Nordsjælland-angriber Christian Gytkjær kan efter et turbulent halvt år i tysk fodbold nu kalde sig Lech Poznan-spiller.

Den polske klub meddeler på sin hjemmeside, at danskeren har underskrevet en kontrakt. Den gælder for to år, og dermed bliver han holdkammerat med landsmændene Nicki Bille og Lasse Nielsen.

- Dette er en meget vigtig dag i min fodboldkarriere. Jeg kan ikke vente med at komme til at spille for min nye klub, siger Christian Gytkjær.

Der er dermed udsigt til en opmuntring for angriberen efter et problemfyldt halvt år hos tyske 1860 München.

Først rykkede klubben ud af den næstbedste række i Tyskland, og dernæst blev 1860 München degraderet til amatørrækkerne på grund af dårlig økonomi.

Herefter blev Christian Gytkjær fritstillet.

Danskeren skiftede i januar i år til 1860 München fra norske Rosenborg, hvor han sidste år vandt mesterskabet og blev topscorer i Eliteserien med 19 mål.

Den 27-årige angriber, der også har repræsenteret Sandnes og Haugesund i Norge, fik sidste år debut på Danmarks A-landshold.

Christian Gytkjær scorede i sin ligadebut for 1860 München. Men det blev i alt kun til to ligamål i foråret for spilleren, der også har repræsenteret Lyngby og AB.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx