Af Ritzau - 02/06-17 11:35

Dansk medaljebonus ved OL bliver gjort skattefriDansk medaljebonus ved OL bliver gjort skattefri

Folketinget har stemt for et forslag om at gøre OL-præmiebonus til skattefri med virkning fra sidste år.

storybild

Jakob Fuglsang var blandt de danske medaljetagere i Rio med sit sølv i linjeløbet i cykling. (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

Præmiebonus udbetalt af Team Danmark til medaljetagere ved de olympiske og paralympiske lege bliver gjort skattefri.

Det blev vedtaget i Folketinget fredag, skriver ft.dk.

84 stemte for forslaget, mens 19 stemte imod.

Loven får virkning fra og med indkomståret 2016. Atleter, som modtog præmiebonus i forbindelse med de olympiske og paralympiske lege i 2016, vil dermed ikke være skattepligtige af beløbet.

Lovforslaget kom 26. april og har siden været behandlet to gange i maj, inden det fredag blev en realitet.

Danmark hentede i alt 15 medaljer ved sidste sommers OL i Rio de Janeiro. To var guld, seks var sølv og syv af bronze.

Det var Danmarks klart flotteste høst siden OL i London i 1948, hvor det blev til 20 medaljer.

Ved para-OL i 2016 blev det til syv danske medaljer; en guld, to sølv og fire bronze.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx