Af - 12/01-15 09:50

Skadet Wozniacki: - Det blev værre og værreSkadet Wozniacki: - Det blev værre og værre

Den danske tennisspiller kunne ikke holde smerterne ud, da hun mandag blev skadet i WTA-turnering.

storybild

Caroline Wozniacki siger tak for 'kampen' til Barbora Zahlavova Strycova. (Billede: Rick Rycroft)

Caroline Wozniacki er optimistisk. Selv om hun mandag skadet måtte udgå af sin sidste forberedelses-turnering til Australian Open, regner hun med, at det nok skal gå over til årets første grandslam-turnering.

- Jeg har stadig en uge til at blive klar, og forhåbentlig er det bedre allerede i morgen, og jeg tror på, at jeg bliver klar til Melbourne, sagde Caroline Woznicki ifølge Ritzau på et pressemøde efter kampen mod Barbora Zahlavova Strycova.

Wozniacki er tilbage, hvor hun sagde ja til Rory
Wozniacki er tilbage, hvor hun sagde ja til Rory

Her opgav hun ved stillingen 1-1 i andet sæt. Hun havde tabt det første med 4-6 efter at have fået behandling på sit venstre håndled ved stillingen 3-3.

- Hun tapede det op, men det gjorde ingen forskel. Jeg følte, at det blev værre, og jeg ville ikke kunne vinde uden at spille med en ordentlig baghånd, sagde Caroline Wozniacki om første runde-kampen ved Apia International.

Wozzy igen slået af veninde i finalekamp
Wozzy igen slået af veninde i finalekamp

Det er ikke første gang, at hun oplever skaden. Derfor var hun ikke i tvivl om, at hun skulle sige stop.

- Normalt går det over. Det er noget, der kommer og går. Men med behandling forsvinder det som regel. Jeg har haft problemet før, så jeg kender til det. Jeg ville ikke gøre det værre før Melbourne. Nu vil jeg forsøge at få noget behandling og blive klar, sagde Caroline Wozniacki.

LÆS OGSÅ: TV: Er denne nuttede hund Wozniackis nye bold-dreng?

LÆS OGSÅ: Wozzy, Kevin og The Lord: Derfor var de pengene værd i 2014

LÆS OGSÅ: Dansk tennistræner siger nej til verdens nummer syv

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx