Af Ritzau - 09/01-17 21:02

Danske mestre får prygl i egen hule af Silkeborg-VoelDanske mestre får prygl i egen hule af Silkeborg-Voel

Team Esbjerg mistede et overraskende skridt i toppen af Primo Tours Ligaen med nederlag til Silkeborg-Voel.

storybild

Hollænderen Laura van der Heijden var en enmandshær for Team Esbjerg i første halvleg mandag aften, men det var ikke nok til at sikre sit hold point. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Roberto Schmidt)

De danske mestre i kvindehåndbold fra Team Esbjerg mistede en stor profil for nylig, da den hollandske stjerne Estavana Polman meddelte, at hun var gravid.

Polman ville have pyntet gevaldigt på det Esbjerg-hold, som mandag aften tog imod Silkeborg-Voel. Mestrene leverede en skidt indsats, og det resulterede i et overraskende nederlag på 28-31.

Esbjerg på tredjepladsen mistede et skridt topkampen, mens gæsterne med sejren rykkede op på femtepladsen og dermed ind på slutspilspladserne.

De to hold fulgtes ad til 4-4, men herefter faldt Team Esbjergs spil fra hinanden, og det var i begge ender af banen.

Laura van der Heijden hamrede syv bolde ind, men ellers var mestrenes angreb uden bid, og returløbet var decideret kummerligt.

Det udnyttede Silkeborg-kvinderne adskillige gange, og da vestjydernes forvar heller ikke imponerede, oparbejdede udeholdet et stort forspring.

Rikke Iversen kunne sætte halvlegens sidste mål ind til en overraskende pauseføring på hele 17-11.

Fra tilskuerpladserne kunne Estavana Polman sammen med sin kæreste, FC Midtjylland-fodboldspilleren Rafael van der Vaart, konstatere, at Esbjerg kom bedre med efter pausen.

Silkeborgs angrebsspil gik midlertidigt i stå, og mestrene nåede op på 17-20 med godt et kvarter igen.

Tre mål var også afstanden, da holdene gik ind til de sidste ti minutter, men mesterholdet nåede aldrig helt op.

Til slut endte det med en udesejr på 31-28.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx