17/11-17 16:32; Opdateret: 17/11-17 22:25

Goffin vinder retten til at møde Federer i semifinalenGoffin vinder retten til at møde Federer i semifinalen

David Goffin skriver belgisk tennishistorie ved at spille sig blandt de sidste fire i sæsonfinalen.

storybild

Belgiske David Goffin skulle kun bruge lidt over en time på at slå sin modstander og gode ven, Dominic Thiem fra Østrig. Scanpix/Glyn Kirk

København. Fredag eftermiddag blev det klart, hvem der mødes i semifinalerne ved mændenes ATP Finals i tennis, der spilles i London.

Med en sejr på 6-4, 6-1 over østrigeren Dominic Thiem sikrede belgieren David Goffin sig andenpladsen i sin gruppe og retten til at møde Wimbledon-mesteren Roger Federer i en duel om en finaleplads.

Det er i øvrigt første gang, at det er lykkedes for en belgisk herrespiller.

Dominic Thiem lagde ellers ud som lyn og torden og bragte sig foran 3-0 i første sæt.

Men så gik gassen fuldstændigt af østrigeren. Han tabte 11 af de følgende 13 partier og var håbløst bagud 1-4 i andet sæt.

Sættets sjette parti blev et længere nøgleparti, hvor Thiem fire gange havde muligheden for at bryde Goffins serv.

Alle breakchancerne blev dog forspildt, og med endnu et servegennembrud slog belgieren sejren fast.

Aftenens anden kamp havde ingen praktisk betydning.

Uanset resultatet af kampen mellem Grigor Dimitrov og Pablo Carreño Busta ville førstnævnte vinde gruppen og møde amerikaneren Jack Sock i den anden semifinale.

Dimitrov tog dog ikke let på opgaven af den grund. Han vandt 6-1, 6-1 i en kamp, hvor Carreno Busta - der afløser den skadede Rafael Nadal - faldt og skadede sig en smule undervejs.

Han kunne dog fortsætte, men virkede en smule besværet efter faldet.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx