29/04-18 19:39

AaB-talenter høster vigtige minutter trods nederlagAaB-talenter høster vigtige minutter trods nederlag

De nordjyske talenter fik muligheden for at vise sig frem i søndagens tremålsnederlag til FC Midtjylland.

storybild

19-årige Wessam Abou Ali var for første gang med fra start for AaB. Scanpix/Bo Amstrup

Herning. FC Midtjyllands sejr på 3-0 over AaB søndag eftermiddag sendte hjemmeholdet tilbage på guldsporet. Til gengæld måtte nordjyderne kigge frem i tiden for at finde positive aspekter af opgøret.

Her handler det især om unge spillere, der fik spilletid på et AaB-hold hårdt ramt af karantæner og skader.

Den 18-årige forsvarsspiller Anders Bærtelsen fik sine første minutter for klubben, mens 19-årige Wessam Abou Ali fik sin første plads i startopstillingen.

- Det er nogle unge spillere, der får værdifuld spilletid og noget erfaring, som de helt sikkert kan bruge.

- De er gode. Men lad os lade være med at tale så meget om dem. Lad dem vise det, siger AaB-træner Morten Wieghorst.

Derudover blev 21-årige Rasmus Thellufsen skiftet ind for kun anden gang i foråret. I fjor blev den unge kantspiller ellers flittigt brugt af Wieghorst.

- Han har været lidt skadet og er på vej tilbage. Der er fart og evnen til at udfordre én mod én i ham, og det kan vi sagtens bruge.

- 25 minutter var gavnligt for ham, og nu skal vi forberede ham på næste sæson, så han kan gøre en forskel igen, siger AaB-træneren.

Dagens anfører, 34-årige Kasper Risgård, fik sine første superligaminutter i klubben tilbage i 2003 og understreger spilletidens vigtighed for det fremtidige, nordjyske mandskab.

- Alle de minutter, de kan få i Superligaen, er med til at udvikle dem. Det er rigtig positivt, at vi får de unge i spil.

- De skal være gode nok, og for eksempel Bærtelsen har set god ud de få gange, hvor han har trænet med os, siger han.

U19-brødrene Lukas og Oliver Klitten sad på AaB's bænk gennem kampen mod FC Midtjylland. Derudover var 20-årige Magnus Christensen med fra start.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Pippa Middleton stjal billedet til...
bt.dk
Ny minister overhaler V-top: Er han...
bt.dk
Kørende tog har slået gnister, der...
bt.dk
Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx