01/10-17 17:40

Lucas Bjerregaard henter top-10 placering i NewcastleLucas Bjerregaard henter top-10 placering i Newcastle

Bjerregaard gik samtlige fire runder i British Masters i tre slag under par og slutter som nummer otte.

storybild

Newcastle. Golfspilleren Lucas Bjerregaard kan glæde sig over endnu et flot resultat efter sidste uges triumf i Portugal Masters.

Danskeren tog nemlig de gode takter med til det nordlige England, hvor han sluttede på en delt ottendeplads i British Masters i Newcastle.

Dermed avancerede han fire pladser i klassementet på sidstedagen, som han gennemførte i 67 slag, tre under par.

Bjerregaard har vist stor stabilitet, og lidt usædvanligt brugte han præcis 67 slag på samtlige fire runder i turneringen. Samtidig gennemførte han weekendens to finalerunder uden en eneste bogey.

Søndag leverede han birdies på hul 4, 9 og 17 og brugte dermed i alt 268 slag i turneringen.

Han var otte slag dårligere end den suveræne vinder, ireren Paul Dunne, der sluttede med en kanonrunde i 61 slag.

Det betød, at han vandt med en margin på tre slag til nærmeste konkurrent, Rory McIlroy fra Nordirland, mens svenske Robert Karlsson var yderligere et slag efter på tredjepladsen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu sætter kronprins Frederik ord på...
bt.dk
Rose fik et opkald, hun ikke skulle...
bt.dk
Pølsevogn og dj: Sådan festede...
bt.dk
Prins Vincents reaktion på 'Andens'...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx