Af Ritzau - 16/06-17 10:22

Fokus på detaljen skal sikre dansk volleyballsuccesFokus på detaljen skal sikre dansk volleyballsucces

Danmark har været nede i de små detaljer for optimere holdet inden sidste European League-kvalifikationskampe.

storybild

De danske volleyballherrer fører kvalifikationspuljen ved European League inden anden kvalifikationsrunde i Ungarn i weekenden. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Fredag aften tager de danske volleyballherrer fat på anden og sidste runde af European League-kvalifikationen med tre gruppekampe i Ungarn.

Danmark er som vært for Final 4-stævnet garanteret en plads i semifinalen, men efter de tre første gruppekampe fører danskerne alligevel gruppen, hvorfra de to bedste går videre.

I første runde slog danskerne både Ungarn og Ukraine med 3-0 i sæt, mens det lidt overraskende blev til et 1-3-nederlag mod Israel.

Selv om danskerne er sikret en plads i Final 4, så spiller man sig ud. Ikke nødvendigvis for at sikre førstepladsen i gruppen, men for at være helt klar til Final 4.

- Vi vil selvfølgelig gerne vinde alle kampene. Men det var ikke et mål for os at blive etter i gruppen. Målet er, at vi skal bruge gruppekampene til at prøve at blive den bedste version af os selv, siger landstræner Mikael Trolle i en pressemeddelelse.

Skulle Danmark ikke blive blandt de to bedste i gruppen, overtager holdet semifinalepladsen ved Final 4 fra den dårligste toer fra de to grupper.

Alligevel er der blevet arbejdet intenst og minutiøst for at styrke holdet frem mod weekendens kampe.

- Siden vi ankom til Ungarn, har vi haft gang i et kæmpe analysearbejde, hvor vi målrettet og systematisk sammen med hver enkelt spiller gennemgår hans rolle og samspil med de andre på holdet.

- På den måde får vi detaljerne helt på plads inden anden runde i gruppespillet, forklarer Mikael Trolle.

Danmark møder fredag Ungarn, lørdag gælder det Ukraine, og søndag venter Israel.

Der spilles Final 4 i Gentofte 1. og 2. juli. Vinderen af European League kvalificerer sig til World League.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx