20/05-14 17:51; Opdateret: 20/05-14 18:23

Fransk spurtkanon scorer hattrick i GiroenFransk spurtkanon scorer hattrick i Giroen

Nacer Bouhanni var hurtigst i den ventede massespurt på 10. etape af Giro d'Italia.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

To udbrydere sled hele dagen, men det endte med den ventede spurtafgørelse, da 10. etape af cykelløbet Giro d'Italia blev kørt tirsdag.

Nacer Bouhanni fra FDJ-holdet sejrede i spurten foran italieneren Giacomo Nizzolo fra Trek Factory.
Det var Naser Bouhannis tredje etapesejr i årets Giro d'Italia, efter at han også vandt 4. og 7. etape.

Wiggins vinder samlet i Californien - vil køre Tour
Wiggins vinder samlet i Californien - vil køre Tour

Franskmanden fører også løbets pointkonkurrence.

Etapens afslutning blev dramatisk, da et styrt sendte en del ryttere i asfalten i et sving, da der resterede cirka en kilometer.
Feltet brækkede over, så kun 10-15 ryttere reelt havde mulighed for at vinde etapen.

Efter mandagens hviledag havde Marco Bandiera (Androni) og Andrea Fedi (Neri Sottoli) tilsyneladende travlt med at markere sig.
I hvert fald stak duoen af, kort efter at den 173 kilometer lange etape fra Modena til Salsomaggiore Terme var begyndt.

Hollænder vinder bjergetape i Giroen
Hollænder vinder bjergetape i Giroen

De to fik hurtigt oparbejdet et solidt forspring, og 25 kilometer før mål havde de fortsat fire minutter at tære på.
Så satte hovedfeltet imidlertid turbo på, og da forspringet med 15 kilometer var nede på 1,40 minutter, anede man den forudsete sprintafgørelse på den flade etape.

Marco Bandieri og Andrea Fedi blev spist af feltet, da der var cirka ni kilometer tilbage, hvorefter Nacer Bouhanni altså var hurtigst i spurten i Salsomaggiore Terme.

Etapen bragte ingen forskydninger i den samlede topstilling.

Det her er årets mest upassende selfie!
Det her er årets mest upassende selfie!

Australieren Cadel Evans (BMC) fører fortsat med 57 sekunder foran colombianeren Rigoberto Uran Uran (Omega Pharma-Quick-Step).

Polakken Rafal Majka fra Tinkoff-Saxo er nummer tre med et minus på 1,10 minutter i forhold til Cadel Evans.


/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx