Af - 09/02-14 19:49; Opdateret: 09/02-14 20:53

Viktor Axelsen er ny dansk mesterViktor Axelsen er ny dansk mester

Det unge supertalent vandt søndag DM i badminton efter en tæt finale mod Hans-Kristian Vittinghus.

storybild

(Billede: Polfoto)

Efter en spændende og velspillet finale kunne supertalentet Viktor Axelsen for første gang søndag eftermiddag kalde sig dansk mester i badminton.

Den unge fynbo slog Hans-Kristian Vittinghus i tre sæt, 21-16, 21-23, 21-17.

Viktor Axelsen vinder Copenhagen Masters
Viktor Axelsen vinder Copenhagen Masters

20-årige Axelsen var lige ved at lukke den tætte kamp i andet sæt, men måske gjorde tanken om det første DM-guld ham nervøs.

Vittinghus vandt sættet og kom stærkest ind i tredje sæt. Her vrider Axelsen i starten om på højre fod, og det ser ud til at påvirke ham en smule.

- Der er ingen tvivl om, at Vittinghus kommer bedst fra start i tredje sæt. Jeg husker bare på, at jeg skal tænke på at være aggressiv og møde bolden højt ved nettet. Heldigvis får jeg hurtigt lukket hullet, siger Viktor Axelsen til metroxpress.

Dansk stortalent finaleklar efter tæt kamp
Dansk stortalent finaleklar efter tæt kamp


Generelt for kampen tager Axelsen mere initiativ og spiller mere aggressivt. han ender med at udnytte sin første matchbold.

- Jeg tør at tage nogle chancer til sidst, og det var med til at lukke kampen, sagde Viktor Axelsen som reaktion på kampen til TV3 Sport 1.

Dansk supertalent drømmer om VM på hjemmebane
Dansk supertalent drømmer om VM på hjemmebane

Det skal dog nævnes, at den bedste danske spiller, Jan Ø. Jørgensen, meldte afbud til DM på grund af en skade i låret.

Axelsen er blevet spået en stor fremtid, efter han som bare 16-årig som første europæer vandt U/19-VM. Han ligger lige nu nummer 25 på verdensranglisten.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx