26/07-17 15:58

Brøndby-stopper: Vi skal tilbage på sporet mod kroaterBrøndby-stopper: Vi skal tilbage på sporet mod kroater

Hajduk Split skal ikke have et udebanemål med hjem til Kroatien, siger en af Brøndbys forsvarsspillere.

storybild

Brøndby. Brøndby tørner torsdag sammen med kroatiske Hajduk Split i forsøget på at nå gruppespillet i Europa League i fodbold.

Det kræver en samlet sejr over kroaterne i tredje runde af Europa League-kvalifikation samt sejr i en eventuel næste runde.

Brøndby-stopperen Hjörtur Hermannsson håber, at Brøndby efter to nederlag i træk kommer tilbage på vinderkurs.

- Vi forbereder os, som vi altid gør, men set i lyset af de seneste to nederlag vil vi selvfølgelig gerne tilbage på rette spor, siger Hermannsson til klubbens hjemmeside.

Brøndby tabte søndag 2-3 ude til FC Nordsjælland i Superligaen, mens det i torsdags endte med videre avancement i Europa trods et 1-2-nederlag til finske Vaasa.

- Vi spillede ikke den bedste kamp i Finland, men det var nok til at gå videre til næste runde. Denne gang skal det ikke være sådan.

- Vi vil gøre det på vores betingelser, men det bliver naturligvis en svær kamp. Vi starter hjemme med vores fans i ryggen, og forhåbentlig kan vi rejse til Kroatien med et godt resultat, siger han.

Den 22-årige islænding understreger, at Brøndby skal være klar fra start.

- Vi skal fra første fløjt gøre det klart, at der ikke er noget at komme efter. I europæiske kampe er det ekstra vigtigt at få et godt udgangspunkt.

- Vi skal som bekendt spille to kampe, og hvis vi får en god start, har vi et godt udgangspunkt i forhold til udekampen.

- Det er altid vigtigt med et clean sheet. Især i europæisk sammenhæng hvor udebanemål betyder meget, hvilket vi også oplevede i Vaasa, hvor vores udebanemål ændrede kampen, fortæller Hermannsson.

Holdkammeraten Besar Halimi ser frem til mødet med kroaterne.

- Vi vil gerne så langt som muligt i Europa. Vi ved, at det bliver sværere og sværere for hver runde, men vi gør alt, hvad vi kan i hver kamp, vi går ind til.

- Det er vigtigt, at vi går videre til næste runde - ikke kun for mig, men for hele holdet og hele klubben, for det er sjovt at være med i europæisk fodbold, forklarer den 22-årige tysker.

Kampen fløjtes i gang torsdag klokken 20.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skuffet Kevin Magnussen: 'Vi kæmper...
bt.dk
Mand faldet over bord: Kæmpe...
bt.dk
Forening raser mod 'Luksusfælden':...
bt.dk
Godsejer stævner kommune for højt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx