Af Ritzau - 05/03-17 18:06

Fransk Atlético-duo straffer gæstfrie ValenciaFransk Atlético-duo straffer gæstfrie Valencia

Antoine Griezmann og Kévin Gameiro udnyttede et gæstfrit Valencia-forsvar til at sørge for Atlético-sejr.

storybild

Antoine Griezmann skulle blot bruge ti minutter på at bringe Atlético Madrid i front mod Valencia søndag. (Billede: Reuters/Javier Barbancho)

Atlético Madrid var ikke gæstfrie, da Valencia gæstede Vicente Calderon i Madrid. Det var Valencias defensiv til gengæld, og derfor endte det i en problemfri hjemmesejr.

Den franske angrebsduo bestående af Antoine Griezmann og Kévin Gameiro sørgede for scoringerne i 3-0 sejren.

Hjemmeholdet var uden hovedskadede Fernando Torres, som i torsdags kom slemt til skade i holdets seneste kamp, men fra tilskuerpladserne kunne han se holdkammeraterne have fint styr på kampen.

Atlético Madrid var dominerende gennem hele opgøret, hvor Valencias forsvar flere gange viste noget af den usikkerhed, som har kostet holdet adskillige point i sæsonen.

Hjemmeholdet truede ved flere lejligheder Diego Alves' mål, og allerede efter ti minutter kom føringsmålet.

EM-topscorer Antoine Griezmann blev stukket i dybden, og fra venstre side af feltet hamrede han 1-0-målet fladt i nettet i det lange hjørne.

Trods et par pæne chancer mere i halvlegen til Atlético og et par sporadiske til gæsterne holdt 1-0 til pausen.

De 15 minutters snak bag lukkede døre havde dog ikke hjulpet Valencia-defensiven, som allerede efter tre minutter blev splittet igen.

Greizmanns landsmand i frontduoen, Kévin Gameiro, blev spillet fri i feltet, og hans afrettede skud strøg ind til 2-0.

Gang på gang blev Atlético Madrid foræret chancer af tåbelige tilbagelægninger og andre store fejl af Valencia-forsvaret.

Syv minutter før tid gav det Griezmann endnu en chance, og denne gang prikkede han den ind til 3-0.

Med sejren er Atlético Madrid på fjerdepladsen i Primera Division med seks point op til Sevilla på tredjepladsen. Sevilla har dog en kamp til gode.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx