17/10-17 07:40

Nikolaj Ehlers kåret til ugens bedste spiller i NHLNikolaj Ehlers kåret til ugens bedste spiller i NHL

Den nordamerikanske ishockeyliga hædrer den 21-årige dansker efter uge med fem scoringer og to assister.

storybild

Nikolaj Ehlers var forrygende i sidste uge for Winnipeg Jets i NHL med fem scoringer og to assister. Scanpix/Sergei Belski

Winnipeg. Den danske ishockeystjerne Nikolaj Ehlers er blevet kåret til ugens bedste spiller i NHL.

I sidste uge spillede den 21-årige dansker en afgørende rolle hos Winnipeg Jets, der rejste sig ovenpå en skidt sæsonstart og tog tre sejre i træk i lige så mange kampe.

Ehlers scorede fem gange og bidrog desuden med to assister for det canadiske NHL-hold.

Danskeren afsluttede den noget nær perfekte uge natten til søndag, da han scorede det afgørende mål i 2-1-sejren over Carolina Hurricanes.

Ehlers tog hul på ugen med et hattrick i en 5-2-sejr over Edmonton Oilers. Senere blev han også noteret for en scoring, da Winnipeg Jets slog Vancouver Canucks 4-2.

I anledning af kåringen til NHL's First Star of the Week fortæller Nikolaj Ehlers, at han har brugt sommerpausen til at forbedre hurtigheden - som i forvejen er hans spidskompetence.

- Jeg har arbejdet på det i løbet af sommeren. Folk siger, at det er vanvittigt, siger Nikolaj Ehlers til nhl.com.

- Men jeg vil være endnu hurtigere. Især på de første skridt. Jeg synes ikke, at jeg var hurtig nok.

Hjemme i Aalborg har den danske NHL-stjerne i sommer sammen med en flok kammerater lavet en øvelse, hvor de har sprintet 30 meter med et dæk på slæb.

Hensigten har været at blive hurtigere.

- Det er min største styrke. Hvis jeg mister det, så ved jeg ikke, hvad der er tilbage, fortæller han.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx