Af Ritzau - 09/05-17 02:00

Middlesbrough-anfører: Dette er mit livs lavpunktMiddlesbrough-anfører: Dette er mit livs lavpunkt

Chelsea rykkede nærmere mesterskabet, da Middlesbrough mandag aften rykkede ud af Premier League.

storybild

Middlesbrough-anfører var hård i sin kritik af sig selv og sit hold, da nedrykningen var en realitet. (Billede: Reuters/John Sibley)

Kontrasterne var tydelige, da Chelsea hjemme på Stamford Bridge spillede sig snublende tæt på det engelske mesterskab.

Hjemmeholdet efterlod ingen tvivl om, at det var det bedste hold, da det tog imod bundholdet Middlesbrough, der var pisket til at få point for ikke at rykke ud af Premier League.

London-holdet tog sejren 3-0 og sendte Middlesbrough ned efter bare en enkelt sæson i det fineste selskab.

Middlesbroughs anfører, Ben Gibson, lagde heller ikke fingre mellem, da han over for Sky Sports skulle forklare, hvorfor Middlesbrough kun holdt en enkelt sæson i Premier League.

- Vi har bare ikke været gode nok. Det gælder alle spillere, folkene omkring holdet og mig selv. Det er ikke bare i aften, det gælder hele sæsonen, sagde han.

Middlesbrough kom bagud efter 23 minutter, da Diego Costa gjorde det til 1-0. Siden øgede Marcos Alonso føringen, og Nemanja Matic lukkede målscoringen til 3-0.

- De var meget bedre over alt på banen. Det kunne være blevet til både 4, 5, 6-0. Det er mit livs lavpunkt, ikke bare min karrieres. Det betyder så meget, sagde Ben Gibson.

Middlesbrough fyrede i marts deres manager, den tidligere Real Madrid-spiller Aitor Karanka, som havde ført Middlesbrough op i Premier League.

Derefter overtog hans hidtidige assistent, Steve Agnew, tøjlerne. Han forklarede blandt andet nedrykningen med holdets manglende evne til at score mål.

- Det har været en hård sæson. Det gælder ikke bare i aften. Vi har ikke scoret nok mål, sagde Steve Agnew.

Holdet har kun scoret 26 mål i 36 kampe. Danske Viktor Fischer er slet ikke kommet på måltavlen i sæsonen, hvor han de seneste måneder ikke har været i nærheden af holdet.

Hull, Swansea og Crystal Palace er de sidste tre hold tilbage i nedrykningsdramaet i Premier League.

Hull og Crystal Palace mødes i en direkte duel søndag.

Sunderland rykkede som det første hold ned.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx