31/07-17 23:06

AGF-træner revser utilgivelig udvisningAGF-træner revser utilgivelig udvisning

AGF tabte til Silkeborg, og Glen Riddersholm var bestemt ikke tilfreds med Dino Mikanovic' tidlige udvisning.

storybild

Silkeborg. AGF tabte mandag aften 1-2 på udebane til Silkeborg i et medrivende opgør. Kampen var den første nogensinde på Silkeborgs nye hjemmebane, Jysk Park, og bød på stort drama med blandt andet en udvisning til hvert hold.

AGF spillede længst tid i undertal, da Dino Mikanovic fik sit andet gule kort efter bare 25 minutters spil

AGF-træner Glen Riddersholm var efter kampen også alt andet end tilfreds med, at kroaten ragede sit andet gule kort til sig.

- Det er utilgiveligt. Det var en håbløs situation, han satte sig selv og holdet i. Han gav dommeren mulighed for at udvise ham, uanset om han ramte modstanderen eller ej, siger Riddersholm.

Dino Mikanovic' første gule kort blev modtaget for brokkeri, efter at kroaten følte sig snydt for et frispark. Et kort som Glen Riddersholm heller ikke var tilfreds med.

- Det ærgrer mig, og det er dumt, for vi har snakket om, at man skal kunne kontrollere sine følelser, siger Glen Riddersholm.

AGF-forsvareren Pierre Kanstrup mener også, at den tidlige udvisning blev afgørende i den tætte kamp mod Silkeborg.

- Vi fik en alt for tidlig udvisning, som gjorde, at Silkeborg fik alt for let ved det hele. Ellers var det skarpheden i begge felter, der gjorde forskellen, vurderer Kanstrup.

AGF har nu tre point efter de første tre kampe. Glen Riddersholm er enig i, at AGF mangler skarphed for at opnå en større pointhøst i fremtiden.

- Det er effektiviteten, der mangler. Jeg ser fremskridt på mange parametre. Når vores nye offensivspillere lærer hinanden bedre at kende, kan den gøre ondt på mange forsvar i ligaen. Det så vi også i dag, siger Riddersholm.

AGF skal forsøge at rejse sig, når holdet om en uge møder Sønderjyske på udebane.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superligaklub har fundet sin nye...
bt.dk
Flyttede 17 dage før samlever døde:...
bt.dk
Go' Morgen Danmark-vært har solgt...
bt.dk
DMI: Så længe fortsætter varmebølgen
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx