Af - 07/05-14 21:51; Opdateret: 07/05-14 22:42

AaB rækker ud efter guld i målfestAaB rækker ud efter guld i målfest

SUPERLIGAEN. Med en 4-2-sejr mod FCN spillede AaB sig igen til tops med kun to runder tilbage.

storybild

Anders K. Jacobsen er glad for sin første scoring i foråret. (Billede: Polfoto)

Fik I den FC Midtjylland?

AaB sendte i aftes et tydeligt signal til guld-rivalerne fra Heden: Vi er her endnu.

Med 4-2 over FC Nordsjælland lagde nordjyderne igen pres på – og de skabte sig ikke mindst igen et hul på tre point i toppen af Superligaen, inden FCM torsdag aften spiller en svær udekamp på Brøndby Stadion.

Efter det seneste nederlag til Esbjerg, der kostede førstepladsen, kom AaB-målene i nødens stund fra en uvant, men altså ganske kærkommen kant:

• Topscorer Kasper Kusk lavede sit første mål siden forårets anden runde i begyndelsen af marts.
• Angriberen Anders K. Jacobsen lavede sine første mål i hele foråret.
• Midterforsvareren Kenneth Emil Petersen lavede sæsonens allerførste mål.

Det blev i det hele taget en ganske underholdende kamp under Farums tusmørke. Begge hold ville spille fodbold, begge hold gav modstanderne lov til at spille fodbold.

Mest i første halvleg, hvor fem af målene faldt. Mange af dem var lige så flotte, som de var hyppige. FCN's Anders Christiansen bød op efter kun ni minutter på et flot langskud, inden Anders K. Jacobsen bar fem minutter svarede igen.

AaB-angriberen kilede bolden op i krogen til nordjysk føring efter 29 minutter, hvorefter Joshua John bare ventede to minutter på at udligne igen.

Men lige før pausen lod FCN-målmand et hovedstød af Kenneth Emil Petersen smutte under sig til ny AaB-føring. Til sidst var det så Kasper Kusk, der afsluttede en kontra ved roligt at lægge bolden ind ved stolpen.

Og så vandt AaB den fjerde udesejr på stribe og kom samtidig tre point nærmere klubbens fjerde mesterskab.

Kan I svare igen, FCM?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx