31/08-14 17:03; Opdateret: 31/08-14 17:29

To gange Larsen på tavlen: FCM kører Esbjerg overTo gange Larsen på tavlen: FCM kører Esbjerg over

FC Midtjylland kørte Esbjerg over i søndagens opgør og vandt fortjent 2-0 på en tidlig og sen scoring.

storybild

(Billede: Polfoto)

FC Midtjylland havde søndag besøg af Esbjerg på MCH Arena i Herning i en kamp, midtjyderne kunne trække sig sejrrigt ud af med en fortjent 2-0-sejr.

Hjemmeholdet fik en drømmestart på superligakampen, da de efter godt 10 minutters spil kom foran 1-0 på mål af Jim Larsen, der blandt venner og fjender steg til vejrs og headede et hjørnespark i kassen uden chance for Esbjerg-målmand Martin Dubravka.

Kort efter var FC Midtjylland tæt på at udbygge føringen ved endnu et hjørnespark, men en klasseredning af Dubravka forhindrede scoring. Den slovakiske målmand holdt flere gange sit hold inde i kampen.

Resten af halvlegen foregik mest på Esbjergs banehalvdel, hvor især værterne på dødboldsituationer voldte udeholdet store problemer.

Esbjerg benyttede pausen til at give debut til det nyeste indkøb Robin Söder i forsøget på at få bedre fat på den sidste tredjedel af banen.

Som tiden gik, fik Esbjerg bedre og bedre fat, og vestjyderne var meget tæt på at udligne efter en lille times spil, men landsholdsspilleren Jonas Knudsen måtte se sit skud tage stolpen.

I takt med at Esbjerg satsede mere og mere på den udlignende scoring, gav det åbninger bagtil, hvilket FC Midtjylland udnyttede få minutter før slutfløjt, da Marco Larsen let kunne udnytte den gode plads i Esbjergs felt.

Med 2-0-sejren holder FC Midtjylland fast i Superligaens førsteplads i landskampspausen.

Næste opgave for de to klubber består af to hjemmekampe. FC Midtjylland får besøg af OB, mens Esbjerg byder FC Vestsjælland op til dans på Blue Water Arena.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx