08/02-18 07:49; Opdateret: 08/02-18 10:22

Bunken af russiske appeller vokser igen før OL-åbningBunken af russiske appeller vokser igen før OL-åbning

I alt 60 russere afventer nu deres skæbne hos Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

storybild

Pyeongchang. Dagen før den officielle åbning af vinter-OL i Pyeongchang er antallet af russiske appelsager igen vokset.

Den Internationale Sportsdomstol (CAS) oplyser i en pressemeddelelse, at yderligere 13 russere vil have adgang til vinter-OL ved at appellere.

Det drejer sig ifølge nyhedsbureauet AP om seks udøvere, heriblandt skøjteløberne Pavel Kulizjnikov, Denis Juskov og skiskytten Alexander Loginov.

De syv andre er fra medarbejderstaben omkring holdet.

I alt venter nu 60 russere på at finde ud af, om de får adgang til vinter-OL. Af de 60 er 51 af dem angiveligt udøvere.

Det bliver sandsynligvis afgjort fredag, om de appellerende russere kan få adgang til vinterlegene. Det meddeler CAS-chef Matthieu Reeb ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Beslutningen vil sandsynligvis blive taget i morgen (fredag, red.) mellem klokken 09 og 12 (01-04 dansk tid), siger han.

IOC afviste i sidste uge at invitere de russere med til OL, som CAS i sidste uge gav medhold i en tidligere appelsag fra russisk side.

Det hele udløber af den store sag om et organiseret russisk dopingsystem, der har kørt gennem flere år.

Mens høringer fandt sted torsdag, var de første aktiviteter allerede i gang ved vinter-OL. Et russisk curlinghold spillede blandt andet mod USA.

Alle russiske atleter, der skal konkurrere i Pyeongchang, vil fremstå som "olympiske atleter fra Rusland" og konkurrere under det olympiske flag.

Det sker, fordi det russiske hold formelt er udelukket fra legene efter skandalen i Sotji.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bankfolk deler dramatisk foto efter...
bt.dk
Tv-kokken Jamie Oliver i knæ: Derfor...
bt.dk
Guld-darlings ’hidsige’ kæreste i...
bt.dk
Dansk provinsby har fået sin første...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx