06/01-18 14:27

Viktor Axelsen er favorit til hæder efter jubelårViktor Axelsen er favorit til hæder efter jubelår

Viktor Axelsen er manges favorit til at blive kåret som Årets Sportsnavn, efter at han havde et meget flot 2017 med VM-guld og sejr i sæsonfinalen.

storybild

Viktor Axelsen havde et forrygende 2017 og er manges favorit til at blive kåret som Årets Sportsnavn. Scanpix/Toru Yamanaka/arkiv

Herning. Badmintonspilleren Viktor Axelsen, tennisspilleren Caroline Wozniacki, eller sejlsportsduoen Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen.

Det er valgmulighederne til hæderen som Årets Sportsnavn 2017 i dansk idræt.

Vinderen annonceres lørdag ved Sport 2017-showet i Herning, og en af kandidaterne, Viktor Axelsen, har skilt sig ud som favorit hos bookmakerne.

Han blev i august den første danske verdensmester i herresingle i 20 år, da han finalebesejrede den kinesiske legende Lin Dan i Glasgow.

VM-guldet var den foreløbige kulmination for den nu 24-årige fynbo, der sidste år også vandt to Super Series-turneringer samt sæsonfinalen i Dubai.

- Det er et længerevarende og struktureret arbejde, der har ført til, at tingene er begyndt at gå op i en højere enhed, siger Danmarks cheflandstræner, Kenneth Jonassen.

- Viktors topniveau er exceptionelt højt, og at han arbejder struktureret med både sine styrker og svagheder, siger han.

Landstræneren peger på, at Viktor Axelsen allerede før VM var begyndt at vænne sig til at stå i de store kampe, blandt andet ved OL i Rio, hvor han vandt bronze.

Samtidig er den danske topspiller blevet bedre til at håndtere modgang og fokusere på, at det kun er muligt at toppe formen et vist antal gange i løbet af et år, vurderer Kenneth Jonassen.

Viktor Axelsen fik i løbet af 2017 besejret mange af de øvrige helt store navne i badmintonverdenen.

I semifinalen ved VM udraderede han med cifrene 21-9, 21-10 den regerende verdensmester og olympiske mester, Chen Long fra Kina, som før kampen førte 9-1 over danskeren i indbyrdes kampe.

Og i december vandt Viktor Axelsen efter en tæt finale over Lee Chong Wei i sæsonfinalen.

Den malaysiske storspiller førte for lidt over et år siden 9-0 i indbyrdes kampe, men siden har danskeren vundet tre gange over Lee Chong Wei.

Viktor Axelsen har ikke tidligere vundet prisen som Årets Sportsnavn, og det har sejlsportsverdensmestrene i 49erFX, Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen, heller ikke.

Caroline Wozniacki, der sidste år vandt kvindernes sæsonfinale i tennis, blev kåret som Årets Sportsnavn 2010.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk by tæt på at løbe tør for vand...
bt.dk
BTs Formel 1-ekspert: Magnussens...
bt.dk
Blev ringet op af verdens største...
bt.dk
Publikumstribune styrtede sammen...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx