Af - 14/10-15 09:48

Dansk stortalent scorer for første gangDansk stortalent scorer for første gang

Ishockey-spilleren Nikolaj Ehlers kom for første gang på måltavlen, da Winnipeg Jets vandt i Madison Square Garden.

storybild

SÅDAN, Nikolaj! (Billede: Polfoto)

Ishockeyspilleren Nikolaj Ehlers fortsætter de flotte takter i sin første NHL-sæson, hvor han natten til onsdag dansk tid nåede en milepæl.

Det 19-årige stortalent lavede sit første NHL-mål i karrieren, da han sørgede for det ene af Winnipeg Jets' mål i 4-1-sejren på udebane over New York Rangers.

Jannik Hansen og Vancouver besejrer Frederik Andersen
Jannik Hansen og Vancouver besejrer Frederik Andersen

Med ikoniske Madison Square Garden som en passende ramme udlignede Ehlers til 1-1 i powerplay efter syv et halvt minuts spil i første periode.

Han fik pucken i venstre side, tog et træk, og fyrede den ind i den modsatte side af bolden bag den svenske topmålmand Henrik Lundqvist.

- Lundqvist kunne ikke se noget som helst, så jeg forsøgte bare at skyde efter det lange hjørne. Jeg må sige, at det føles temmelig godt. Her i Madison Square Garden - det er en fornøjelse, siger Nikolaj Ehlers til nhl.com.

Dansk teenager debuterer med storsejr i NHL
Dansk teenager debuterer med storsejr i NHL

Danskeren er nu oppe på tre point (et mål og to assister) i sine første fire kampe, og han kan også glæde sig over, at Jets er kommet flot fra land med tre sejre.

Winnipeg-mandskabets start bliver dog overgået af Montreal Canadiens med en anden dansk forward, Lars Eller, i andenkæden.

Den canadiske traditionsklub hentede sin fjerde sejr i lige så mange forsøg, da Pittsburgh Penguins blev slået med 3-2. Eller fik godt 14 minutters istid, men markerede sig hverken med scoringer eller oplæg.

Dansker scorer pragtmål i NHL-premieren
Dansker scorer pragtmål i NHL-premieren

Også Vancouver Canucks med Jannik Hansen er kommet stærkt i gang og er med udesejren på 3-0 over Los Angeles Kings helt i toppen af Western Conference.

Hansen leverede en assist til holdets tredje scoring og er med fire point (et mål og tre assister) øverst på danskernes interne NHL-topscorerliste i denne sæson.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Hver tredje NHL-spiller tager kokain

LÆS OGSÅ: Dansk teenager klar til debut i verdens bedste liga

LÆS OGSÅ: Ekstræner om dansk NHL-spiller: Han bliver verdens bedste

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx