Af Ehsan Faizzad - 14/04-18 21:34

Magnussen med stærkt opråb: 'Jeg tænker, at vi er nået til en grænse'Magnussen med stærkt opråb: 'Jeg tænker, at vi er nået til en grænse'

Flere løse hjul er et tegn på, at man har nået grænsen for hurtige pitstops.

storybild

Den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen synes, at vi har nået grænsen for hurtige pitstops. Nu skal sporten bevæge sig i en mere sikker retning. (Billede: GREG BAKER)

Det mener den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen. Han synes ikke, at Formel 1-holdene skal forsøge at gøre pitstoppene endnu hurtigere. Det vil blot gøre det endnu farligere at sidde bag rattet.

»Formel 1-holdene skal træde et skridt tilbage og bevæge sig i en mere sikker retning. Det er, hvad der sker, når man afholder konkurrencer. Man presser grænserne, og så finder man grænsen, og så går man en smule tilbage,« siger Kevin Magnussen til motorsportsmediet Crash.net og fortsætter:

»Pitstoppene er blevet ekstremt hurtige nu, og jeg tænker, at vi er nået til en grænse, hvor det er svært at gøre det endnu hurtigere. Man er nødt til på et tidspunkt at stoppe med at presse på for at gøre det hurtigere og i stedet forsøge at blive mere pålidelig og sikker.«

Kevin Magnussens bil er i pitten, og personalet arbejder lynhurtigt på at sende den danske kører afsted igen. (Billede: JOSE JORDAN)

I sidste måned måtte både Kevin Magnussen og kollegaen Romain Grosjean udgå af det australske grandprix. Begge gange var fejlen, at et hjul ikke var blevet sat ordenltligt fast i forbindelse med et pitstop.

Det skyldes naturligvis, at bilpersonalet kæmper med tiden og har derfor været en anelse for hurtig i pitten. Romain Grosjean er enig med Kevin Magnussen i, at pitstops kan være farlige. Til gengæld påpeger han også, at pitstoppene tilføjer løbet en ekstra dimension.

»Vi ved, at motorsport er farligt - ikke kun for kørerne, men for alle involveret. Når du kommer kørende i pitten med 80 kilometer i timen, og du ikke når at bremse, så... Vi forsøger at være så forsigtige som muligt, men jeg synes, at pitstoppene tilføjer et ekstra krydderi til løbet,« siger Romain Grosjean og fortsætter:

»Jeg synes, at pitstoppene er en del af løbet. Det giver spænding. Vi løber ikke tør for brændstof. Vi ødelægger ikke vores motor på den sidste runde. Vi mister ikke vores affjedringssystem. Så pitstoppene tilføjer et ekstra kryderri, og det er også godt for drengene, fordi de virkelig er involveret i løbet og er en del af det.«

De store Formel 1-hold som Ferrari og McLaren har også haft lignende uheld med løse hjul. Bøden koster omkring 37.000 kroner samt en eventuel placeringsstraf i et grandprix.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tillykke til Prinsesse Isabella: I...
bt.dk
Politiet med nye oplysninger i...
bt.dk
Blev kendt som 'Mini Me': Austin...
bt.dk
Kendt amerikansk skuespillerinde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx