07/01-18 02:50; Opdateret: 07/01-18 05:52

Tennessees comeback sender Kansas City ud af NFL-slutspilTennessees comeback sender Kansas City ud af NFL-slutspil

Marcus Mariota kastede på komisk vis et touchdown til sig selv i kampen, som Tennessee vandt overraskende.

storybild

Quarterback Marcus Mariota kaster sig mod en scoring, efter at han har grebet et kast fra sig selv. Scanpix/Dilip Vishwanat

Kansas City. Det var en kamp til historiebøgerne, da Tennessee Titans og Kansas City Chiefs lørdag stødte sammen i slutspillets såkaldte wildcardrunde i verdens bedste liga for amerikansk fodbold, NFL.

Det massivt undertippede udehold fra Tennessee var nede med 3-21 et godt stykke ind i anden halvleg. Men holdet formåede med lige dele held og dygtighed at vende kampen og sejre 22-21 efter en dramatisk afslutning.

Ved stillingen 3-21 fandt kampens mest komiske episode sted.

Tennessees quarterback Marcus Mariota kastede en bold mod Kansas Citys endzone. Bolden ramte dog en modspiller og hoppede uden at ramme jorden tilbage til Mariota, der kunne gribe den og løbe den ind til en scoring. Dermed kastede quarterbacken ifølge statistikbøgerne et touchdown til sig selv.

Så stod der pludselig 9-21, og Tennessee vejrede morgenluft.

Efter et ekstrapoint og et touchdown yderligere kastede Mariota den afgørende bold til receiver Eric Decker med seks minutter tilbage på uret. Så var stillingen 22-21 til det undertippede udehold.

Kansas City Chiefs forsøgte at finde gnisten fra første halvleg frem, men det lykkedes ikke at tage føringen tilbage.

Det er kun to gange tidligere sket, at et udehold i NFL har vundet en playoffkamp efter at være bagude med 18 point. Forrige gang var i 1972.

- Det er meget specielt. Jeg er en del af et storslået hold. Vi er en gruppe gutter, der stoler på hinanden. Jeg ser frem til næste uge, siger 24-årige Marcus Mariota.

Næste uge bliver opgaven endnu større for Tennessee Titans og holdets unge quarterback. Der venter enten New England Patriots eller Pittsburgh Steelers.

I aftenens andet opgør slog Atlanta Falcons ude Los Angeles Rams 26-13 i en kamp, der aldrig for alvor blev spændende. Atlantas receiver Julio Jones var kampens oplevelse med 94 receiving yards og et touchdown.

Atlanta møder i næste runde Philadelphia Eagles på udebane.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet beder om hjælp: Har du set...
bt.dk
Netop frigivet: Helt nye...
bt.dk
Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Kent Nielsen anede ikke, at han ville...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx