Af Joy Fryd Larsen - 22/11-17 12:17

Har du bemærket det? ALLE årets Paradise-drenge er kendte i forvejenHar du bemærket det? ALLE årets Paradise-drenge er kendte i forvejen

På årets deltagerliste til 'Paradise Hotel' finder man blandt andet to youtubere og en professionel speedwaykører.

De nye deltagere i Paradise Hotel

For 14. år i træk er et hold unge singler bestående af fem piger og fem fyre checket ind på 'Pradise Hotel' i Mexico. Men i år har alle drengene én ting til fælles: De er alle - mere eller mindre - kendte i forvejen.

Isac Saabye, 18 år, Næstved:

Under navnet Ice producerer Isac rapmusik på sit eget selskab MiProduction. Storebroderen Paco Cruz, der kalder sig RH, laver ligeledes musik og hitter lige nu med sangen 'Fremtiden', der har knap 640.000 afspilninger på Spotify.

Derudover fortæller Isac til BTMX, at han står bag udskældte Facebook-grupper såsom 'Offensimentum' og 'Lokumentum', men det har ikke været muligt at bekræfte. På internettet går han dog under forskellige versioner af sit navn. Har 'Paradise Hotel' fået sin første internettroll?

 

Jonas Sarovic, 18 år, København S:

Jonas er søn af den rebelske konceptkunstner Marco Everisti, der i 2000 lavede den kendte udstilling 'Helena' på museet Trapholt i Kolding, hvor publikum frit kunne tænde og slukke for en række blendere med levende sværddrager-fisk i.

Jonas forsøger dog ihærdigt at skabe sit eget navn. Navnligt i nattelivet, hvor han gør sig som dj. Derudover har han gang i alverdens projekter, herunder en youtubekanal med lidt over 6.200 følgere:

 

Mathias Danielsen, 24 år, Odense:

Mathias er medlem af herrelogen Spætten United. En fiskeklub, hvor de ikke fisker, fortæller han til BTMX. Mathias har derfor et enormt netværk, der har gjort ham et kendt ansigt hjemme i Odense, hvor han også er bartender på den populære A-bar.

Det er dog ikke kun i hjembyen, at Mathias er kendt. Har du fulgt med i TV2-programmet 'Danmark har talent' husker du ham måske for hans legendariske auditionperformance - eller rettere mangel på samme - tilbage i 2016:

Rasmus Jensen, 23 år, Holsted:

Rasmus er professionel speedwaykører og blev tilbage i april udtaget til at køre til EM-kvalifikation, mens han er reserve til VM-kvartfinalerne. Han har netop underskrevet kontrakt med polske Arge Speedway Wanda Kraków.

På Facebook har han lidt over 1.200 fans, mens han på Instagram har over 2.400 følgere:

Sean Bornkessel, 18 år, København Ø:

Castets mest ordknappe fyr, Sean, er meget overraskende youtuber og har over 11.000 følgere.

På sin kanal, som han startede tilbage i maj, vlogger han om sin hverdag. I sommer kunne han for eksempel fortælle, at han var blevet stoppet af politiet - og den video er blevet afspillet knap 78.500 gange:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx