Af Bo Poulsen - 30/10-17 22:05

Robinson-deltager om olietyveri: Derfor gjorde jeg detRobinson-deltager om olietyveri: Derfor gjorde jeg det

Spoiler alert.

storybild

SPOILER-ADVARSEL: Denne artikel indeholder detaljer fra aftenens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen'.

Flemming var synderen. Det var ham, der havde stjålet størstedelen af kvindernes madolie. Det indrømmer han selv foran kameraet.

Et tyveri, der resulterede i et heftigt skænderi mellem mændene og kvinderne, som forinden af egen drift havde delt sig op i to grupper på øen i aftenens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen'.

Hvorfor stjal du olien?

»Nu skal du jo huske, at det var pigerne, som havde taget det væk fra lejren i første omgang. Jeg havde hentet det tilbage,« siger han til BT.

»Vi synes jo, at det var rent til grin, at de skulle have en lejr for sig selv. Problemet var jo, at alle vores ting forsvandt oppe fra os selv.«

Flemming fortæller, at alle mændene havde talt om netop opdelingen af kvinder og mænd som meget underlig. Og de var trætte af, at kvinderne tilsyneladende bare havde taget flere ting med fra fælleslejren over i deres egen. Ifølge ham selv vidste alle mændene på holdet - bortset fra Mads - at Flemming havde været nede og tage olien.

»Det var jo vores fælles olie, vi havde fået fjernet fra lejren. Det er jo dem (kvinderne, red.), der starter med at fjerne ting fra lejren over i deres egen. De tog det bare uden at spørge, men det var jo åbenbart noget helt andet.«

Mens kvinderne sov på stranden, sneg Flemming sig over i kvindernes lejr og hentede eller stjal noget af olien tilbage.

BT har været i kontakt med flere af Flemmings holdkammerater, der ikke genkender billedet af, at de skulle have haft kendskab til, at han havde stjålet olien, inden kvindernes konfrontation. Enstemmigt lyder det, at de først blev gjort klar over det kort tid efter, at kvinderne havde konfronteret mændene i deres lejr.

Eksempelvis har Endri følgende at sige om episoden:

»Der er sket en opdeling mellem drengene og pigerne, så tror jeg på en eller anden måde, han har forsøgt at skabe splid ved at tage den her olie. Det primære mål har ikke været hævn, men at skabe lidt splid.«

Så du vidste det ikke, før kvinder kom på besøg?

»Nej, jeg vidste det først efter.«

Flemming siger, du vidste det forinden?

»Det passer ikke. På daværende tidspunkt virkede det så usandsynligt, at nogen ville stjæle olien, fordi det virker så barnligt,« siger Endri og lægger vægt på, at det netop var årsagen til hans voldsomme reaktion på kvindernes konfrontation af mændene.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx