Af MARIA CHRISTINE MADSEN - 02/03-17 12:11

Disney-film indeholder for første gang 'eksklusivt homoseksuelt øjeblik'Disney-film indeholder for første gang 'eksklusivt homoseksuelt øjeblik'

Det er historien om prinsessen, der finder sin prins og sammen lever lykkeligt til deres dages ende, der har skabt grundlaget for de romantiske tegnefilm hos Disney.

Men nu bevæger filmselskabet sig ind i et ny ære og introducerer for første gang 'et eksklusivt homoseksuelt øjeblik'. Det kommer til at ske i den kommende version af den klassiske tegnefilm 'Skønheden og Udyret'.

Det fortæller filmens instruktør Bill Condon i et interview med magasinet Attitude.

Faktisk var det en af karaktererne fra tegnefilmen, der udkom i 1991, der inspirerede instruktøren til at tage den historiske beslutning. I tegnefilmen møder man Gaston, der er fast besluttet på at danne par med filmens heltinde Belle, og Gastons medhjælper LeFou.

Hvor LeFou i tegnefilmen hjælper og støtter Gaston i alt, hvad han gør, har Bill Condon ændret det en smule til at være et mindre, men betydningsfuldt plot i filmen, hvor LeFou forsøger at finde ud af sin seksualitet.

»LeFou er én person, som den ene dag gerne vil være Gaston og den anden dag gerne vil kysse Gaston,« forklarer Bill Condon til Attitude og fortsætter:

»Han er forvirret omkring, hvad han gerne vil have. Han er én, der lige er ved at finde ud af, at han har disse følelser.«

I filmen bliver LeFou spillet af skuespilleren Josh Gad, som får ros af instruktøren for sit portræt af den forvirrede mand.

»Josh har fået noget virkelig subtilt og lækkert ud af det. Det er det, der har sit 'payoff' i slutningen, som jeg dog ikke vil afsløre. Men det er et dejligt, eksklusivt, homoseksuelt øjeblik i en Disney-film,« siger Bill Condon.

I den nye udgave af 'Skønheden og Udyret' spiller skuespilleren Emma Watson, der især er kendt for rollen som Hermione Granger i Harry Potter-filmen, hovedrollen som Belle, mens 'Udyret' bliver spillet af Dan Stevens, der er kendt for sin rolle som Matthew Crawley i tv-serien 'Downton Abbey'.

Derudover lægger skuespillerne Ian McKellan og Emma Thompson stemmer til uret og tekanden, mens Gaston bliver spillet af skuespilleren Luke Evans.

Filmen får premiere i Danmark den 16. marts.

Den første Disney-film udkom i 1937 - det var Snehvide og de syv små dværge.

LÆS OGSÅ: Disneys nye Belle-dukke: Synes den ligner Justin Bieber

LÆS OGSÅ: TV: Hør Emma Watsons smukke sangstemme i 'Skønheden og udyret'

LÆS OGSÅ: TV: Så er traileren her for den nye 'Skønheden og udyret'

LÆS OGSÅ: Fantastiske billeder: Se Emma Watson som skønheden Belle

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx