Af Sebastian Kirk - 14/02-18 22:40

Netflix napper ny kæmpestjerne i historisk dyr aftaleNetflix napper ny kæmpestjerne i historisk dyr aftale

Netflix strammer skruen om konkurrenterne ved at indgå en rekordstor aftale med en af branchens mest ombejlede producere.

storybild

(Billede: Elise Amendola)

Netflix prøver ikke ligefrem at skjule intentionen om at blive den førende spiller på markedet for tv og film.

Streaming-giganten spytter den ene store produktion ud efter den anden har nu slået pjalterne sammen med den prisvindende producer Ryan Murphy i en rekordstor aftale, der ifølge flere amerikanske medier beløber sig til op mod 1,8 milliarder kroner.

Ryan Murphy kommer fra et job hos 20th Century Fox, hvor han har skrevet og produceret serier som 'Glee', 'Nip/Tuck' og 'American Crime Story'. Han begynder sit arbejde for Netflix den 1. juli.

»Ryan Murphys serier har influeret den globale kulturelle tidsånd, genopfundet genrer og ændret kursen for tv-historie,« siger Netflix' indholdschef Ted Sarandos i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Vi har set, hvordan hans gren af historiefortælling fortryller forbrugere og kritikere verden over. Hans berømte arbejde og hans bidrag til vores industri taler for sig selv, og vi ser frem til at støtte Ryan i at bringe hans brede og alsidige historier til verden.«

Netflix har fået fingrene i Ryan Murphy. (Billede: Chris Pizzello)

Aftalen ses som lidt af et slag til Disney, der er i færd med at opkøbe netop Fox, og som havde håbet på at få den eftertragtede producer med i handlen. Men Netflix ville ham øjensynligt mest.

»Det historiske i dette øjeblik er ikke gået min næse forbi. Jeg er en homoseksuel dreng fra Indiana, som flyttede til Hollywood i 1989 med en opsparing på 55 dollar,« siger Murphy selv om aftalen og fortsætter:

»Så at mine drømme er blevet krystalliseret og til virkelighed på så overbevisende maner er følelsesladet og overvældende for mig.«

Blå bog:

  • Navn: Ryan Patrick Murphy
  • Født: 30. november 1965 (52 år)
  • Hæder: 4 Emmy-statuetter, 1 Bafta-pris
  • Civilstatus: Gift med David Miller siden 2012. De har sammen to børn.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Michael er sporløst forsvundet:...
bt.dk
Prins Henriks nære ven fortæller:...
bt.dk
Team Danmark-direktør er skuffet over...
bt.dk
Vandt 15 millioner i Lotto: Nu har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx