Af Maria Christine Madsen - 14/07-17 11:13

DR-kendis aborterede for rullende kameraer: 'Det fik os til at indse, det måske ikke kunne lade sig gøre'DR-kendis aborterede for rullende kameraer: 'Det fik os til at indse, det måske ikke kunne lade sig gøre'

Tidligere i år kom det frem, at livsstilseksperten Anne Glad venter sit første barn. Men glæden kom på et tidspunkt, hvor hun og kæresten ellers havde sat babydrømmene på pause, efter hun havde haft en spontan abort midt under nogle tv-optagelser.

storybild

Reklame- og livsstilsekspert Anne Glad. (Billede: Dennis Lehmann)

Egentlig havde 45-årige Anne Glad, der især er kendt fra tv-programmet 'Kender du typen', aldrig drømt om at få børn.

Hun havde ikke tænkt, at hun aldrig skulle have et barn, det havde bare ikke været et stort ønske for hende. Men det ændrede sig, da hun for tre år siden mødte den 13 år yngre musiker Kim Vang Wagner, som hun lige siden har dannet par med.

Det fortæller hun i et åbenhjertigt interview med magasinet 'Alt for damerne'.

De to mødtes for tre år siden, efter deres veje tilfældigt krydsedes ved en bænk i Botanisk Have i København. Kim havde misset sit tog og havde besluttet sig for at gå en tur, mens han ventede. På bænken fik han øje på Anne Glad, som han genkendte fra tv. Senere sendte han hende en mail og spurgte, om de ikke skulle drikke en kop kaffe sammen.

Allerede på første date i oktober det år klikkede de, og ved nytår valgte de at flytte sammen i Annes lejlighed i Indre København.

Under en sommerhustur i Italien et halvt år senere tog de snakken. Om børn. Og selvom Anne ikke tidligere havde haft en 'baby-craving', havde hun fået lyst til at få børn med Kim. Blandt andet derfor besluttede hun sig i begyndelsen af 2016 for at sige sit job som direktør i et reklamefirma op og springe ud som selvstændig, da hun ikke kunne få de mange arbejdstimer og mange rejser til at hænge sammen med ønsket om at blive gravid.

Kort tid efter så det ud til at lykkedes for parret. Testen var positiv.

Men en måned inde i graviditeten kunne hun pludselig - midt under en tv-optagelse - mærke, at der var noget galt. Hun havde aborteret.

»Jeg havde forestillet mig, at alt ville gå glat og uproblematisk, når nu jeg ikke længere arbejdede så meget og var stresset, men så stoppede det bare. Og det skræmte mig virkelig! Det var heldigvis ikke et barn endnu, men vi blev kede af det - især fordi det fik os til at indse, at det måske ikke kunne lade sig gøre,« fortæller hun til 'Alt for damerne'.

Parret satte derfor baby-drømmen på pause, mens de tænkte over, om de var sikre på, at det var det, de ville.

Nogle måneder senere - nytårsaften - opdagede Anne Glad pludselig, at hun ikke havde lyst til alkohol. Og cigaretterne, som lå i hende jakkelomme, rørte hun ikke ved.

Tanken om, at hun var gravid, strejfede hende, og to dage senere tog hun en test. Den var positiv. Selvom parret havde forsøgt at være påpasselige i den periode, hvor de tænkte det hele igennem, havde der lige været en aften efter en fest. Det var det, der førte til det nye, lille liv i hendes mave.

Selvom Anne i interviewet fortæller, at hun i begyndelsen havde en 'galopperende panikfølelse' for, at det skulle gå galt ligesom første gang, så er det hele gået helt fint. Og til september kommer hendes og Kims barn til verden. En lille søn.

Det er både Anne og Kims første barn. Tidligere har hun til BT fortalt, at hun har haft en nem graviditet og kun var plaget af lidt træthed i januar. Mest overrasket har hun været over mødet med sundhedssystemet, fortalte hun.

Især fordi hun blev gravid som 44-årig.

»Der går virkelig panik i systemet, når der kommer en 44-årig kvinde ind, som er gravid. Jeg kender udmærket sammenhængen mellem alder og risikoberegningen for, at fosteret fejler noget. Den stiger nærmest eksponentielt. Men det føles lidt som om, at når du er 44 år, så er det indbygget i systemet, at der højst sandsynligt er noget galt. Og det er sgu lidt irriterende - for der er også højere risiko forbundet med en ældre far. Det er bare nogle andre kromosomudfordringer,« fortalte Anne Glad dengang og tilføjede:

»Jeg tror simpelthen ikke, at en ældre far udløser de samme alarmklokker. Det, synes jeg, er en smule diskriminerende og tankevækkende.«

Først efter samtalerne med sundhedsvæsenet begyndte Anne Glad at tænke over sin alder i forhold til graviditeten, forklarede hun.

»Jeg er meget taknemlig over, at min krop fungerer så fint. For det er jo ikke en selvfølge. Der er mange måder at være 44 år på. Jeg er egentlig ikke så bekymret for mig selv. Men det er klart, hvis jeg var træt, eller ikke følte mig i form til opgaven. Så kunne det godt være, at jeg ville begynde at bekymre mig om nattesøvnen,« sagde hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx