Af Thomas Brunstrøm - 08/12-16 04:13

FILMANMELDELSE: Bridges stråler i helvedes god filmFILMANMELDELSE: Bridges stråler i helvedes god film

En ustyrligt veloplagt Jeff Bridges stråler i en af årets bedste film.

Bildstrecke im Grossformat »

Vi er i den vestlige del af Texas. Trumps Amerika. Der, hvor mænd er mænd, kvinder er rapkæftede servitricer eller vrantne ekskoner, kaffe fås i varianten ‘sort’ og en cowboyhat bare hedder ‘en hat’. Og hvor finanskrise og grådige banker gør livet surt for almindelige mennesker, der bare prøver at betale huslejen.

FILMANMELDELSE: Fremragende science fiction-drama
FILMANMELDELSE: Fremragende science fiction-drama

En af dem er Toby Howard (Chris Pine), der skal skaffe penge i en fart, så banken ikke overtager hans mors hus. Han begynder som en art selvbestaltet Robin Hood at røve banker sammen med sin bror Tanner (Ben Foster), der lige er kommet ud af fængsel.

Tanner siger på et tidspunkt til sin bror:

- Jeg har aldrig mødt nogen, der slap godt fra noget. Har du?.

Og ganske rigtigt, i hælene på de to er hele tiden den pensionsmodne Texas Ranger Marcus Hamilton (Jeff Bridges) og hans sarkastiske makker Alberto (Gil Birmingham). Det er ikke verdens mest komplekse plot, men ‘Hell or High Water’ er ikke desto mindre en mageløs film.

FILMANMELDELSE: Falsk markedsføring
FILMANMELDELSE: Falsk markedsføring

Det er en moderne western, hvor gode mennesker gør dårlige ting af gode grunde og en film, hvor hver eneste scene er mindeværdig, giver mening og har en funktion i den overordnede historie.

Ben Foster’s film-CV er noget af en blandet bolchebutik, men han er fremragende som brushovedet Tanner, der både har kort lunte og store armbevægelser.

FILMANMELDELSE: Magien er tilbage
FILMANMELDELSE: Magien er tilbage

Jeff Bridges er mere Jeff Bridges-agtig end nogensinde, og hans og Gil Birminghams konstante udveksling af fornærmelser er en af de mest præcise beskrivelser af venskaber mellem midaldrende mænd, der er set på film – og så meget desto mere rammer en tragisk drejning i historien til sidst i filmen dig som en cowboylussing lige i masken.

Manuskriptet er generelt fremragende, replikkerne har så meget tør humor, at de knaser mellem tænderne, og billedsiden er… well, billedskøn.

FILMANMELDELSE: Ultravoldeligt pacifist-drama
FILMANMELDELSE: Ultravoldeligt pacifist-drama

Og nå ja: Soundtracket komponeret af Nick Cave og Warren Ellis er sandelig også forrygende.

Instruktør: David Mackenzie.
Med: Chris Pine, Jeff Bridges
6/6 stjerner

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

8 'gode' grunde: Derfor synes...
bt.dk
Filmekspert i hård kritik af ny Star...
bt.dk
Skuespillerinde skal skilles fra sin...
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx