Af Sebastian Kirk - 25/10-17 15:48

Afsløring: Så vanvittigt mange penge tjener Kardashian-familien på at være på tvAfsløring: Så vanvittigt mange penge tjener Kardashian-familien på at være på tv

'Keeping Up with the Kardashians' er en lukrativ forretning for familien.

storybild

Kim, Kourtney, Khloé og Kris i 2011. (Billede: STEVE MARCUS)

Igennem 10 år har hele verden haft mulighed for at komme helt tæt på Kardashian-familiens udskejelser i reality-programmet 'Keeping Up with the Kardashians'.

Og uanset om man er fan, eller man er ved at brække sig over Kris, Kourtney, Kim, Khloe, Kendall og Kylie, så er det ikke særlig svært at forstå, hvorfor de bliver ved med at lave programmet, når man ved, hvad de tjener på det.

Således har familiens matriark og manager, Kris Jenner, netop underskrevet en ny kontrakt med E! Entertainment, der producerer det populære program, for fem nye sæsoner gældende frem til 2019. Og det er ikke småpenge, der er på bordet.

Lige under en milliard kroner - nærmere betegnet 950 millioner - får Kardashian-familien ifølge TMZ udbetalt i den nye kontrakt, som er 50 procent større end den forrige. Som manager napper Kris Jenner 10 procent til egen lomme - altså små 100 millioner kroner.

De resterende 850 millioner kroner skal fordeles mellem de af familiemedlemmerne, der medvirker i programmet.

'Keeping Up with the Kardashians' kører i øjeblikket på 14. sæson. Seertallene er ikke så høje, som de har været - men hvis rygterne taler sandt, er der flere store nyheder på vej i familien, der måske kan vende skuden.

Således er der angiveligt hele tre nye Kardashian/Jenner-babyer på vej. Kim og Kanye West venter barn nummer tre til januar via en surrogatmor, mens både Kylie Jenner og Khloé Kardashian kan se frem til at være mødre for første gang. Ingen af de to har dog bekræftet de rygter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx