Af Kristian Dam Nygaard - 27/12-17 22:25; Opdateret: 28/12-17 14:25

Danskerne har talt: Her er årets ti bedste danske filmDanskerne har talt: Her er årets ti bedste danske film

Her får du danskernes liste over årets ti bedste film.

Årets danske film 2017

Mick Øgendahl og Rasmus Bjergs eventyr som det småkriminelle brødrepar Timo og Ralf kan stadig trække danskerne i biografen.

I 2017 fik vi tredje film i Rasmus Heides 'Alle for..'-serie, hvor Timo og Ralfs duo blev udvidet med det kvindelige medlem Kim, spillet af Sonja Richter.

Peter Schønau Fogs Oscar-indstillede drama 'Du forsvinder' med Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas i hovedrollerne får i en YouGov-afstemning om årets bedste danske film ligeså mange stemmer, men 'Alle for tre' indtager den samlede førsteplads med flest solgte biografbilletter. Her får du årets top ti:

10.-pladsen

  • 'Far til fire på toppen'
  • YouGov-stemmer: 3 %
  • Solgte biografbilletter: 233.262
  • BTs filmanmelder gav: 4 stjerner
  • 'Far til fire'-serien nægter at dø og udkom i 2017 med et helt nyt familiehold (5. i rækken) anført af Martin Brygmann som 'far', Thomas Bo Larsen som 'Onkel Anders' og sangerinden Szhirleys seksårige søn Elton i rollen som 'Lille Per'. Det er den 18. 'Lille Per'-film siden Ole Neumann sparkede filmene i gang tilbage i 1953.

9.-pladsen

  • 'Gud taler ud'
  • YouGov-stemmer: 4 %
  • Solgte biografbilletter: 129.744
  • BTs filmanmelder gav: 4 stjerner
  • Henrik Ruben Genz' filmatisering af Jens Blendstrups populære roman fra 2005 med Søren Malling i hovedrollen som alkoholiseret 80'er-far, der kalder sig selv Gud.

8.-pladsen

  • 'Den utrolige historie om den kæmpestore pære'
  • YouGov-stemmer: 4%
  • Solgte biografbilletter: 216.645
  • BTs filmanmelder gav: 5 stjerner
  • Tegneren Jacob Martin Strids prisbelønnede børnebog blev i 2017 omsat til en biograf-tegnefilm, der både begejstrede anmeldere og publikum.

7.-pladsen

  • 'Dan Dream'
  • YouGov-stemmer: 5 %
  • Solgte biografbilletter: 107.228
  • BTs filmanmelder gav: 4 stjerner
  • Når de to 'Klovn'-film solgte 800.000 og 500.000 biografbilletter, var det lidt af en mavepuster for Casper Christensen og Frank Hvam 'kun' at trække lidt over 100.000 danskere i biografen. Historien om opfindelsen af el-bilen i starten af 80'erne faldt åbenbart ikke i det helt store publikums smag.

6.-pladsen

  • 'Aldrig mere i morgen'
  • YouGov-stemmer: 6 %
  • Solgte biografbilletter: 185.420
  • BTs filmanmelder gav: 3 stjerner
  • Erik Clausen vendte i 2017 tilbage med sin 15. spillefilm, der denne gang beskæftigede sig med temaet 'døden'. Udover selv at spille hovedrollen havde Clausen fået populære navne som Bodil Jørgensen, Nicolas Bro og 'Vild med dans'-dommeren Britt Bendixen til at lege med.

5.-pladsen

  • 'Mens vi lever'
  • YouGov-stemmer: 8 %
  • Solgte biografbilletter: 97.700
  • BTs filmanmelder gav: 5 stjerner
  • Brødrene Mehdi og Milad Avaz debuterede med multiplot-fortællingen om syv menneskers, hvis skæbner bliver flettet ind i hinanden på baggrund af en tragisk ulykke. Filmen fik en del omtale, da en reklame-plakat, hvor man kan se skuespiller Julie Christiansens bryster, blev forbudt i København.

4.-pladsen

  • 'Underverden'
  • YouGov-stemmer: 9 %
  • Solgte biografbilletter: 180.643
  • BTs filmanmelder gav: 5 stjerner
  • Dar Salim, som vi bedst kender fra TV2-serien 'Dicte', begejstrede anmelderne som en hævntørstig, dansk 'Batman', der ene mand tager kampen op mod Københavns kriminelle underverden.

3.-pladsen

  • 'Dræberne fra Nibe'
  • YouGov-stemmer: 9 %
  • Solgte biografbilletter: 255.519
  • BTs filmanmelder gav: 2 stjerner
  • Ole Bornedal fik med sin sorte komedie 'Dræberne fra Nibe' kommerciel oprejsning efter, at hans forrige projekt DR-serien '1864' var blevet haglet ned. Anmelderne råbte buh, men publikum strømmede ind for at se Ulrich Thomsen og Nicolas Bro som to tumpede håndværkere, der ved et uheld kommer til at hyre en lejemorder til deres koner.

2.-pladsen

  • 'Du forsvinder'
  • YouGov-stemmer: 13 %
  • Solgte biografbilletter: 191.668
  • BTs filmanmelder gav: 5 stjerner
  • 'Du forsvinder', der er baseret på forfatter Christian Jungersens bestsellerroman af samme navn med Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas i hovedrollerne, blev Danmarks bud på en Oscar-kandidat, men nåede desværre ikke med i det endelige felt.

1.-pladsen

  • 'Alle for tre'
  • YouGov-stemmer: 13 %
  • Solgte biografbilletter: 324.726
  • BTs filmanmelder gav: 2 stjerner
  • 'Alle for tre' fulgte op på publikumssucceserne 'Alle for én' (2011) og 'Alle for to' (2013' med Rasmus Bjerg og Mick Øgendahl i hovedrollerne. Selvom 'Alle for tre' solgte 59.000 færre billetter end den forrige, endte den alligevel med at blive årets mest sete danske film.

Peter Schønau Fog, manuskriptforfatter og instruktør, Du forsvinder»Jeg glæder mig over at publikum har valgt at sætte pris på en så særegen film som Du fosvinder, for det er en film der på mange måder gør op med den traditionelle idé om at en film i biografen blot skal være en gang føleles-yoga. Det er en film der bevæger sig så langt ind i hjerneforskningens nye menneskebillede at den splintrer den traditionelle filmfortælling til en collage-form.«Er du stadig tilfreds med filmen?»Det har været et langt sejt træk at skulle padle mod strømmen, gennem fire et halvt år for at få en så kompleks modsætningsfyldt og åben film til at give publikum de oplevelser der var tiltænkt dem. Den er ikke sat i verden for at please publikum ihjel. Helt tilfreds bliver jeg nok aldrig, men det er dejligt at publikum påskynder vores ambitioner og resultatet af dem.«Hvordan har du det med at den ikke blev indstillet til det endelige Oscar-kapløb?»En Oscar handler først og fremmest om opmærksomhed. De spørgsmål der rejses i Du forsvinder kunne sagtens have tålt mere opmærksomhed, så på den måde er det ærgerligt.«Hvilke planer har du for 2018?»At komme mig over strabadserne under produktionen af Du forsvinder mens jeg skriver manuskripter til andre instruktører.«Rasmus Heidie, manuskriptforfatter og instruktør, Alle for tre»Det er dejligt, at folk stadig søger en fælles oplevelse i biografmørket, selvom vi alle har hver vores skærm derhjemme. Den politiske situation lige nu virker lidt utryg, og man bliver hele tiden bombarderet med egoisitiske dagsordner, Trump, skattesnyd og miljøskandaler. Komediefilmens eskapisme er måske med til at styrke fællesskabet. En komedie bliver jo bedre, jo flere du ser den med, så jeg er da glad for, at publikum har taget Alle for tre til sig, og at det åbenbart har været en film, der var brug for.«

Er du stadig tilfreds med filmen?»Absolut. Der er selvfølgelig altid ting, som jeg vil gøre anderledes næste gang, men der er heldigvis også mange scener, som blev bedre, end jeg turde håbe på, da vi skrev manuskriptet.«

Hvilke forventninger havde du til salgstal?»Vi laver film, som vi selv tror på, og selv har lyst til at se. Man må ikke forsøge at regne publikum ud, for så mister filmen sit oprigtige udtryk. Jeg er selv en del af det publikum, som filmen er tiltænkt, så man må bare gøre sit bedste, følge sin smag og så krydse fingre bagefter.«

Hvilke planer har du for 2018»Lige nu sidder jeg og skriver på livet løs, og det kommer jeg også til at gøre et stykke ind i næste år. Jeg skriver både på egne og andres projekter, men hvem ved måske ringer der nogen og mangler en instruktør til et spændende projekt, og så er det dét, jeg skal.«

Afstemningen:

Undersøgelsen er baseret på interview med 1007 repræsentativt udvalgte personer i alderen 18-74 år fra YouGov-panelet i perioden 8.-10. december. Man har kunne stemme på alle de danske biograffilm der udkom fra 1. januar til 6. december 2017.

(Billede: Thomas Lekfeldt)

(Billede: Linda Kastrup)

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Sportsdirektør om racisme-bemærkning:...
bt.dk
Kammeradvokaten afslører om Stein...
bt.dk
Han hedder James - og er et godt bud...
bt.dk
Chelsea Clinton og Ivanka Trump var...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx