Af - 26/09-14 18:08; Opdateret: 26/09-14 18:45

Stort flertal: Vi har fået nok af 'Vild med dans' og 'X Factor'Stort flertal: Vi har fået nok af 'Vild med dans' og 'X Factor'

Det undrer underholdningschefen på TV 2, at en stor del af danskerne tilsyneladende er ved at være trætte af talentprogrammer.

storybild

Danskerne er tilsyneladende ved at være trætte af programmer som 'Vild med dans', og det undrer hos TV 2, hvor man ser anderledes på det. (Billede: TV2)

Fredag efter fredag flokkes danskerne til tv-skærmen for at se ‘Vild med dans’ og 'X Factor’, men en ny meningsmåling foretaget af YouGov for metroxpress tyder på, at danskerne er ved at få nok af konkurrenceprægede underholdningsprogrammer.

Hele 68 procent erklærer sig ‘enige’ eller ‘meget enige’ i, at de danske tv-kanaler viser for mange talentprogrammer som ‘X Factor’, ‘Popstars’ og ‘Vild med dans’, og det overrasker underholdningschef på TV 2, Gitte Madsen.

- Vi gør os umage med at sende det, som vi tror kan samle Danmark, og det kan talentprogrammer. Hvis du lavede en kurve over de mest sete programmer på dansk fjernsyn, så ville du se, at talentprogrammer ligger meget højt, siger Gitte Madsen.

- Så det kan godt være, at folk synes, at der er for mange, men de ser dem jo.

USO: - Niarn er en inspiration for mange
USO: - Niarn er en inspiration for mange

TV2-stjerne i Vild med dans: Vi var skide bange for at ryge ud
TV2-stjerne i Vild med dans: Vi var skide bange for at ryge ud

Tankevækkende
TV 2 producerer også talentprogrammer som 'Voice Junior' og 'Danmark har talent', men Gitte Madsen frygter ikke, at mæthedsgrænsen for talentprogrammer er ved at være nået.

- Nej, så ville vi ikke blive ved med at producere dem, siger hun og henviser til seertallene på blandt andet ‘Vild med dans’ og ‘X Factor’.

- Det er tankevækkende, hvis der er 68 procent, der ikke gider se det, men samtidig en million, der sætter sig foran fjernsynet, når det bliver vist, pointerer hun.

Ærlig Wivel efter exit: De andre var bare bedre
Ærlig Wivel efter exit: De andre var bare bedre

Paprika Steen knuste modstanden i Vild med dans
Paprika Steen knuste modstanden i Vild med dans

Er de enige med undersøgelsen på Instagram?
@rikkeschouborg
- Ja, syntes det begrænser den egentlige udvikling af talenter og i et alt for stort omfang fremstiller personen frem for deres respektive talent!

@anne145uej
- jeg syntes det er sjovt og spændende at se. Men træls at nogle af programmerne ligger på samme tidspunkt.

@instafood92
Jeg synes det er latterligt, man burde hellere lave nogle fede danske serier.

Så mange ser programmerne:
Sidste uge:
Vild med dans: 931.000
Vild med dans(afgørelsen): 938.000
Popstars: 96.000

Forrige uge:
Vild med dans: 1.041.000
Popstars: 105.000

FØLG METROXPRESS' 'VILD MED DANS'-DÆKNING PÅ SNAPCHAT. VORES PROFIL HEDDER 'mxfesten'

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx