Af Sebastian Kirk - 11/09-17 20:53

Kan du spille død? Så vil Netflix gerne bruge dig i ny dansk serieKan du spille død? Så vil Netflix gerne bruge dig i ny dansk serie

Netflix har brug for din hjælp til optagelserne af en ny dansk serie.

storybild

'The Rain' er en postapokalyptisk serie, der foregår seks år efter, at en brutal virus har udslettet størstedelen af befolkningen i Skandinavien.

Hvis du altid har drømt om at være med i en serie, så har du nu muligheden.

Netflix søger nemlig statister til at spille 'døde strandgæster' i den nye danske serie 'The Rain'. Det foregår allerede nu på fredag på Amager i København, og alle i alderen 13-100 år kan søge.

'I forbindelse med optagelserne af den nye danske Netflix serie 'The Rain' søger børn og voksne i alderen 13 år-100 år til at medvirke i statistrollen som "døde strandgæster" nu på fredag den 15. september fra kl. 11.00-17.00 på Amager i København,' lyder det i 'jobopslaget'.

Bevares - du får ikke nogle replikker, og du får faktisk slet ikke lov til at bevæge dig - men til gengæld får du valget mellem 500 kroner eller fire biografbilletter i honorar.

'The Rain' er en postapokalyptisk historie, som foregår seks år efter, at en brutal virus har udslettet størstedelen af den skandinaviske befolkning. Serien instrueres af Kenneth Kainz og Natasha Arthy og har blandt andre Mikkel Boe Følsgaard, Alba August og Iben Hjejle på rollelisten.

Her kan du læse mere om, hvordan du kan komme i betragtning til rollen 'død strandgæst'.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx