Af - 05/01-14 13:44; Opdateret: 06/01-14 10:01

Årets mest sete film – hvor mange har du set?Årets mest sete film – hvor mange har du set?

I 2013 strømmede danskerne ind i biografmørket for at opleve livstrætte politibetjente, pædofilimistænkte pædagoger og andet kapitel i historien om en lille fyr med hår på fødderne.

storybild

Mads Mikkelsen, Martin Freeman og Nikolaj Lie Kaas agerede trækplastre i biografen. (Billede: Nordisk Film og SF Film)

2013 blev et godt år for dansk film.

Blandt andre Thomas Vinterberg, Nikolaj Arcel og Lars von Trier har fået både priser, ros og masser af omtale i ind- og udland for 'Jagten', 'En kongelig affære' og 'Nymphomaniac', og succesen afspejler sig også på listen over årets mest sete film i biografen. Det fremgår af Kim Pedersens blog på filmmagasinet Ekkos hjemmeside.

Sheen: Ja, jeg filmer med Vinterberg
Sheen: Ja, jeg filmer med Vinterberg

5 af de 10 mest sete film er danske, og tilsammen har de hevet flere end to en halv million danskere ind i biografmørket.

'Kvinden i buret' blev årets billet-sluger nummer et. Hele 721.013 krimi-fans har været en tur i biografen for at finde ud af, hvordan Carl Mørck fungerer på det store lærred.

Nikolaj Lie Kaas til afhøring: 'Det var ikke mig'
Nikolaj Lie Kaas til afhøring: 'Det var ikke mig'

Nummer to på årets liste er 'Jagten', som også er Danmarks bud på en Oscar-vinder. 672.512 danskere indløste billet til et par timer i selskab med Mads Mikkelsen som den pædofili-mistænkte pædagog Lukas i Thomas Vinterbergs drama.

De to danske film giver alle deres konkurrenter fra både Danmark og Hollywood baghjul, når det gælder solgte billetter. Nummer tre på listen er nemlig 'kun' blevet set af 465.726 danskere. Det er andet kapitel i Peter Jacksons saga om Hobbitten, 'Dragen Smaugs ødemark', der dog først havde premiere midt i december og derfor stadig kan nå at trække mange flere i biografen.

Her er listen over årets mest sete film:

1. Kvinden i buret – 721.013 solgte billetter
2. Jagten – 672.512
3. Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark – 465.726
4. Min søsters børn i Afrika – 414.662
5. Alle for to – 392.118
6. The Hunger Games: Catching Fire – 336.105
7. Spies & Glistrup – 330.312
8. De urørlige – 301.261
9. Iron Man 3 – 276.956
10. Grusomme mig 2 – 268.052

Kilde: Kim Pedersen/Filmmagasinet Ekko

Nummer ni på den danske liste, 'Iron Man 3', blev i øvrigt årets mest sete film i USA, hvor den solgte billetter for 409 millioner dollar.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx